Lejrskolen
Beskrivning
På kommunekontoret:
”Solbakken er en lejrskole for alle økonomisk eller socialt belastede børn. Den giver alle, i alderen 10-14 muligheden for at få et lille pusterum fra hverdagen. Solbakken har de ideele rammer for at udvikle et gavnligt socialt forhold til de andre deltagere…. Bla bla bla… ”
Rådgiveren kværner løs, men du behøver ikke høre mere. Du kan se det på det begejstrede udtryk i din mors ansigt: Der er ikke nogen vej udenom, du skal afsted på den åndsvage lejrskole! Der er masser af andre ting du hellere ville bruge din tid på i ferien: Biografen, ture på stranden, DVD-er for slet ikke at tale om alle de fede ting du lige har fået til din playstation II
En måned senere på Solbakken:
Du vågner med et sæt! Lidt usikker på hvor du er, bruger du lige et par sekunder på at få styr på dine tanker. ” Nåja, lejrskolen… hm klokken må være over tolv… Den er egentligt blevet ok, der er nogle ret seje folk her. Selvom lærerne og enkelte af de andre børn bare er for underlige.. Og især de historier der går om skoven her kan give en kuldegysninger… Folk der er blevet vanvittige eller forsvundet, spøgelser og hekse, børnelokkere og vilde dyr…”
Din værelseskammerat sover endnu, og du kan ikke lige finde ud af hvad der vækkede dig. Pludseligt lyder der et skrig ude i skoven! Skriget er ganske kort og toner ud i en klynken, der få øjeblikke efter er helt væk. Du bliver så forskrækket at du er lige ved at knalde hovedet i sengens loft. Du sidder et øjeblik og lytter efter mere, men intet sker. Du lister hen og kigger ud på gangen men ingen andre er vågne… ” Det er de forbandede spøgelseshistorier vi snakkede om ved bålet, der giver mig dårlige nerver!” tænker du og sniger dig i seng igen… Du er så irriteret på dig selv at du ikke opdager det forvredne, uhyggelige ansigt, der stirrer ind ad vinduet mens du igen lægger dig til at sove….
Scenariet er et Prøv-lykken-live… ”Hmm, burde jeg vide hvad det er?” tænker du måske. Nej, det er et endnu ret ukendt koncept:
Du melder dig til,
Du dukker op og trækker en rolle,
Du spiller rollespil og har det sjovt.
Nemmere kan det ikke blive. Alt hvad der skal bruges af udstyr og rekvisitter har spillederen sørget for i forvejen. Du skal bare have din almindelige beklædning på og betale 30 kr.. og så hygge dig med fedt rollespil. Genren er horror… med et strejf af realisme og okkultisme… Aldersgræsen er 10+, men ældre deltagere skal tænke på at alle karakterer har en alder på 10-14 år i spil. For at gennemføre scenariet skal vi bruge ca. 15 tilmeldinger, så skynd jer at få det gjort!
Spelat på
Vintersol (2007) |
Skicka in rättelser om den här sidan