Juanita
Av
✏️ | Thor Vestergaard |
Beskrivning
Håndgranaterne falder. Til højre for dig, kan du høre en råbe "No pasaran", og du ser ham tage hovedet op over sandsækkene. Han fyrer et par skud, og dukker så ned igen. Et øjeblik er alt stille. Du hører en sige noget på spansk, og dernæst råbes en kommando fra den anden side af gaden på tysk. Igen høres skuddene. Klangen fra dem er uhyggelig. De kommer en efter en. Endelig tager du mod til dig, og kigger op over sandsækkene. Tilsyneladende er fascisterne travlt optaget af den højre flanke, og du når at skyde et par skud, før du igen er nødt til at dukke hovedet ned, for at undgå at tiltrække opmærksomhed. For ikke at røbe din position for fjendens snigskytter, sniger du dig hen langs sandsækkene. Du sætter ryggen op mod dem, og tillader dig selv et lille hvil. Du lukker øjnene. Du ser hende danse foran dig i den smukke røde kjole, hendes krøllede sorte hår, hvirvler o mkring hende, og hun smiler til dig med sine store, kastanjebrune, næsten sorte øjne. Hendes røde læber former sig, og du ser, at hun går tættere på dig. Mierda! Officerens skræmte øjne, med den langsomt voksende pupil, stirrer på dig. Du skal satanedeme ikke sove midt i kampen soldat, kom så op og kæmp!
En historie om fem spaniensfrivillige der i 1937 er kommet til solens land for at kæmpe mod fascismen. En historie om krigens grusomhed, men også en historie om kærligheden. En historie, om Juanita.
Spelat på
Orf (2004) |
Skicka in rättelser om den här sidan