Lone Star på Enmandsplaneten
System: Traveller Mongose 2e
Av
| ✏️ | Sven Münther |
Beskrivning
Teaser: Du kender holoromanen ”Lone Star på Enmandsplaneten”, og du gyser stadig ved tanken om den tomme millionby for universets genier, hvor kun en ensom, gråhåret mand sidder tilbage i mørket – hvor er de alle blevet af? Det er nu, du får den enestående chance for at afsløre sandheden bag galaksens største mysterium – og overleve den virkelighed, som læserne aldrig hørte om.
Stikord: Mongoose Traveller 2e, sci-fi, rollespil, investigation, udforskning, humor, tekstungt
Info om scenariet:
Blok: L5-L7
Noget læsestof (1/2-2 sider)
System: Mongoose Traveller 2e
Foromtale:
Alle i galaksen kender Lone Star og The Reach Rats. Lykkeridderne fra de tabte stjerner i Trojan Reach og deres utrolige oplevelser i Imperiets grænseområder. De bliver læst, set og sanset fra Spinward Marches, til Core og til Sol. Ja, selv Kejser Strephon har siddet på sin iridiumtrone og slugt bøgerne. Og kender man ikke bøgerne, så kender man filmene, cyber-implantaterne, spillene eller de søde plysdukker. Hvilket barn i det Tredje Imperium har ikke en 3D-tshirt med Franzisca eller Moondance? Eller Lone Star!?
Du har helt sikkert læst klassikeren ”Lone Star på Enmandsplaneten”, og du gyser nok stadig ved tanken om den tomme millionby for universets genier, hvor kun en ensom, gråhåret mand sidder tilbage i mørket. Hvor er de alle blevet af? Men glem alt, hvad du har læst. Virkeligheden var langt mere nervepirrende! Gennem dugfriske rekonstruktioner af Tech-Worlds hemmelige dataarkiver har vi genskabt historien, som den virkelig fandt sted. Vi har det hele: mordet, forræderiet og kampen om universets fremtid. I en begrænset periode (og kun for jer) kan I opleve alt dette. Som altid: Halv pris for dokumenterede Rhylanor-borgere.
”Lone Star på Enmandsplaneten” er et Traveller-scenarie. Traveller er det ældste aktive science fiction-rollespil og langt det mest spillede, selvom det ikke er så kendt i Danmark. Traveller-universet er enormt og opbygget af spillere og skiftende forlag gennem snart 50 år. ”Lone Star” vil rumme investigation, humor, rollespil, udforskning og lidt kamp. Kendskab til Traveller-universet, regler eller sidste års scenarie er helt unødvendigt.
Spillertype: Rollespillere
Spilledertype: Det er ikke muligt at melde sig som GM til dette scenarie.
Spiller – beware! (Content Warning): I scenariet oplever en af karaktererne stemmehøring, hvor stemmerne spilles af de andre karakterer. Forfatteren har forsøgt at afbilde stemmehøring på en respektfuld måde, men denne er samtidig ikke nødvendigvis medicinsk korrekt.
Spelat på
| Viking-Con 45 (2026) |
Skicka in rättelser om den här sidan