Myten om Fatamorgana

• LARP Campaign

System: LARP

Beskrivning

I starten var der kun mørke, men så blev guderne skabt. Præsterne tør endnu ikke at gætte på hvem det var der skabte Guderne eller om de bare kom. Ulmo den ældste af guderne var med sikkerhed den der skabte verdenen, med hjælp fra Manvea og Aragina blev der sat planter og dyr på jorden for at forskønne den. Men Aragina mente at der manglede noget, en over herskende race der virkelig kunne nyde det hun havde skabt. Derfor skabte hun en blomst Malhara. Efter et år hvor hun havde passet og plejet sin blomst. åbnede den sig og der sprang 9 elvere ud, 6 piger og 3 drenge, i sit eget forbillede høje slanke, kloge, og med en sans for at fortælle historier og synge sange. Disse elvere startede hvert et hus hvorfra alle elvere siden hen er kommet. Elverne levede uforstyrret i hundrede af år, men dette var kun kort tid i gudernes øjne.

Thorin så hvad Aragina havde skabt og begyndte at bære nag, han mente at han kunne gøre det meget bedre end Aragina. Thorins folk behøvede ikke at kunne sådan nogle ubruglige ting som at synge, hans folk skulle være stærkt og kunne arbejde. Thorin gik hen til sin smedje og brugte der 7 dage og 7 nætterpå at smede en lille figur af guld. Han pustede liv i figuren og fortalte den alle de vigtige ting i livet. Igen gik der hundrede af år før der skete noget benævnelses værdigt Dværge konger kom og gik. Guderne levede fredsommeligt i deres verden. Da kom Thorin og Aragina op og skændes og Thorin sendte sine bedste krigere mod elverne for at tilintet gøre disse fine skabninger. Her af kom en stor krig, hvor efter elvere og dværge har haft et dårligt forhold til hinanden.

Kortax fik en ide da han så denne meningsløse blods udgydelse. Han ville skabe en hersker race, stærk og god i kamp. Men Kortax havde ingen forstand på det at skabe, han lavede i al hast et grimt og modbydeligt væsen, men det kunne kæmpe og det var alt det han havde bedt om. Safnir så dette og mente at han kunne gøre det bedre. Han skabte Orkernes mindre kusiner Goblinerne, disse væsner skulle bevæge sig hurtigt og stille. Orkerne gjorde dog hurtigt Safnirs skabninger til deres slaver.

De fleste guder så hurtigt at Kortax og Safnir ikke havde situationen under kontrol mere, og at orkerne slagtede alt der stod i deres vej. Så guderne forbandede Kortax og Safnir fra himlen, hvor guderne bor. Men nu beordrede Kortax og Safnir deres skabninger til at gå amok mod dværgenes og elvernes byer. Dværgene gemte sig nede i bjergene og er siden hen ikke kommet op for at leve på overfladen igen. Nogle af elverne krøb der imod op i træerne og bygede byer der. De sidste elvere byggede stærke fæstninger som var beskyttet af magi.

Ulmo, Tyrkan, Manvea og Mandos mødtes omkring denne tid i al hemmelighed for at diskutere verdenens fremtid. De blev enige om at der måtte skabes en hel ny race, der kunne rette op på verdenen. Men de kunne ikke blive enige om hvordan racen skulle være. Tyrkan ville lave en race stærkere end selv den største ork. Ulmo mente at det bare skulle være en glad race og at det hele så nok skulle gå. Men til sidst kom de frem til at lave en race som var et mellem led mellem dværge og elvere. Denne race kaldte de for: mennesket. Mennesket levede deres første år næsten som dyr men de lærte meget og de lærte hurtigt. Menneskene dannede klaner og bosatte sig forskellige steder på panos øen.

Nu satte Kortax og Safnir deres sidste plan i værk, de havde fundet en lille gruppe på 13 elvere der levede uforstyrret i en lille skov. Kortax og Safnir åbnede en stor portal ,til en anden dimension, over denne koloni af elvere. Ud gennem denne portal kom en dæmon kaldet Sinistra. Sinistra så elverne og tænkte at hun ville lave sig nogle væsner. Men det var ikke så nemt som Sinistra havde troet og hendes skabninger blev grimme. Så besluttede hun at i stedet for at forandre elvernes ydre ville hun forandre deres indre. De havde nu en sort tanke gang, de tænkte på død vold og ødelæggelse. Men Elverne havde ikke mistet deres sans for at lave flotte ting. Det var dog ikke hele deres ydre der forblev intakt, deres hud begyndte langsomt at blive mørkere, indtil den ver helt sort. Ingen ved præcis hvad der gjorde dem sorte, om det var deres onde tanke gang eller om det var gudernes vilje.

Samtidigt med at Sinistra kom til verdenen kom der også noget tåge. Den tåge lage sig nu om øen. Efter denne tid er der ingen der kan huske noget. Alle boede bare i deres lille landsby og bekymrede sig ikke om andre. I alle de hundrede af år tågen lå på øen skete der intet der er skrevet ned.

Tågen driver til sidst over og racerne får mulighed for igen at op bygge deres tilværelse. Menneskenes lande blev opbygget og konger kom og gik.

Speltillfällen 🗺️

Nämns i följande artiklar

Länkar

• Scenariots hemsida (Internet Archive)