Arakskoven

System: LARP
Genre: Fantasy

Beskrivning

Skribenten Mark Augustsøn skriver om sine rejseerfaringer fra Arakskoven:

Efter at have forladt elvernes skinnende stad gik min færd videre. Jeg vandrede i nogen tid rundt mellem de tre store riger Pilemark, Gorsch og Pyrados. I dag, efter trange tider med meget krig, er stridighederne i disse områder heldigvis stilnet af, og i stedet for krig og hærgen kappes de nu ved frygteligt larmende turneringer og langtrukne brætspil. Disse forgår som oftest i nogle skovområder, som ingen af rigerne har gjort krav på.

Desuden udgør de også en god forsikring mod direkte angreb, da rigerne dermed ikke grænser direkte op til hinanden. Det største og mest betydningsfulde er Månesletterne, som jeg i skrivende stund ikke har besøgt. Dog har jeg just rejst igennem et af de mindre skovområder kaldet Arakskoven. Forunderligt og fredeligt som der var, vil jeg berette om mine oplevelser her. Ved min færds begyndelse rejste jeg ad hovedvejen til Pilemarks forpost Østerlund. Byen styres af en høflig og disciplinær ung kaptajn (det siges dog, at han har en hang til terningspil), som under sig har en lille styrke friske, unge svende. Til min store forbløffelse var der også soldater fra det smukke elverfolk under kaptajn Ferdinand Frodes kommando.

Disse synes at komme aldeles godt ud af det med byens adelige familie, der så venligt tilbød mig husly og mad. Derfra fik jeg snart fortalt, at der også var andre byer i Arakskoven, der blot var styret af andre lande eller folk. Af ren og skær interesse satte jeg kursen videre mod de forskellige byer.

Den nærmeste by, Grimwokh, kom jeg lynhurtigt igennem. Først måtte jeg overbevise byens orkhøvding om, at jeg hverken var spion eller foder. Derefter gik det i raskt tempo til den næste by, Løvhøj. Jeg fandt hurtigt ud af, at stedet ikke var for de sarte eller godtroende, i det at min pung blev stjålet! Forurettet som jeg var, konstaterede jeg at byerne ikke har meget med hinanden at gøre. Der snakkes ikke åbenlyst om det, men jeg har ladet mig fortælle om alskens overfald, som har fundet sted i Arakskoven. Ingen vil dog stå til ansvar for disse ugerninger.

Grundet en yderst begrundet frygt for overfald og tyverier fik jeg lyst til at søge videre. Fra en gammel kone havde jeg hørt rygter om et lidet organiseret samfund i skovens indre, hvor mennesker af stor kløgt mødtes. Det fangede naturligvis straks min interesse at høre om ligesindede, så med højt humør drog jeg af sted. Dog lykkedes det mig aldrig at finde frem, i det at en såkaldt stifinder havde lovet mig en hurtigere vej for ”kun” 2 len, men han for selvfølgelig vild. Da alt håb syntes ude, (i det at vinen var ved at slippe op) dukkede en mandsperson klædt i en lang, hvid kutte op. Han viste os ud af Arakskoven igen, og på vejen fortalte han om et Magikonklave, som han var medlem af. Magikonklavet havde eftersigende været i Arakskoven i utallige tider – længe før orker, gobliner, mennesker og elvere havde sat deres ben i skoven. Deres holdning til de omkringliggende byer og lande var meget klar: Magerne og præstene ønskede bare at have deres studier i fred, og så længe ingen af byerne forstyrrede dem, ville der ingen problemer være.

Da jeg skulle til at takke denne mystiske mand, var han imidlertid forsvundet fra min side – og jeg selv stod midt på en eng udenfor Arakskoven. Eftertænksom som altid travede jeg af sted mod Månesletterne.

Speltillfällen 🗺️

Nämns i följande artiklar

Länkar

• Scenariots hemsida (Internet Archive)