Én lang, blodig nat
System: Vampire: The Masquerade V5
Genre: Drama, Gyser
Deltagare: 3-4 spelare
Beskrivning
Alle har noget de vil ha’. Noget de vil kæmpe for. Dræbe for. Vi træder ind i Vampire: the Masquerades blodige og mørke verden, hvor natten er faldet på, og det for nogle vampyrer er alt eller intet. Tiden er ved at løbe ud. Hvis det ikke lykkes i nat, så lykkes det aldrig. Det er en aften, hvor flere vampyrer hver især leder efter noget forskelligt, men deres søgen fører dem sammen. Og deres søgen fører dem ind i en farlig verden af magtfulde vampyrer og beslutninger – menneskelige og umenneskelige. Den ene leder efter sin ægtefælle, der gjorde ham til et af nattens væsner. Men finder han det, han ønsker? Den anden leder efter et særligt bytte, der slap væk. Han har ikke tænkt på andet siden den nat, og han kan ikke tænke på andet. Den tredje skal finde en løsgænger, en ballademager, og afslutte det. Det er opgaven i nat, men kan han fuldføre den? Den fjerde vil frigøre sig i nat. Enten får hun tilgivelse, eller også vil hun selv afslutte det. Udsigten fra Transamerica Tower er smuk ved solopgang. Et godt Vampire spil kræver, at det føles personligt og indlevende, hvilket er nærmest umuligt på en enkelt spilleaften. Jeg vil dog forsøge at skabe den nærværende og personlige stemning, så vampyrerne kommer til live, og vi kommer til at være sammen om det. Et godt Vampire spil handler om samtalen og beskrivelserne, der skaber indlevelse. Der er også kamp, men den er kort, farlig og blodig. Det er blod og tiltrækning og behov, det handler om.
Spelat på
Chopcon (2022) |
Skicka in rättelser om den här sidan