Geistendorf II - Genopstandelsen

• Semper Ardens

System: LARP

Arrangerat av

De Sorte Løver

Av

	Jesper Bruun
	Jesper Donnis
	Nicolai Matz

Beskrivning

Der er gået et år siden angrebet fra den onde troldmand Archelaus. Ingen har set ham siden den skæbnesvangre nat, hvor en stor del af Geistendorfs befolkning gik til de evige jagtmarker, men med ham forsvandt også horderne af hærgende udøde, og nu er folk ved at genvinde troen på et normalt liv. Der er kommet nye folk til - blandt dem en masse håndværkere - og byen er ved at blive genopbygget. Stemningen i Geistendorf er ved at nå et nyt højdepunkt, da den årlige sommerfest skal til at løbe af stabelen...

"Her er din øl, Ogir” Ogir kiggede op ved den lyden af den bekendte stemme og nikkede anerkendende. Pigen, som havde bragt ham drikken smilede koket til ham, og han returnerede smilet med glæde. Landra var en god pige - også selvom hun nogle gange snakkede for meget om at komme væk. “Mange tak, min pige. Det var hurtigt, du har ellers travlt i aften, hva’,” sagde han. “Du skal jo have det godt, min ven,” svarede hun og gik hurtigt videre. Ogir kiggede væk og drak sin øl. Han ventede på sin ven Tore, en stor kraftig bonde, som havde en gård et stykke uden for Geistendorf. De mødtes jævnligt på kroen for at få en øl. Eftersom Tore var velhavende, havde han råd til en del arbejdsmænd på gården og kunne til tider godt bevæge sig ind til Geistendorf for at handle.

Efter et par øl syntes Landras i forvejen udmærkede former at virke mere og mere tiltalende, og Ogir vidste ikke, om de smil hun så henkastet bombarderede ham med betød andet end, at han godt måtte give hende nogle flere drikkepenge. Uden at tænke mere over det vendte han sig mod Tore, som lige var kommet ind i kroen og havde sat sig.

"Du er ? sent på den,” lagde Ogir ud med, “var det en slem tur ind til byen?”

“Næh, men man bliver jo nødt til at fare forsigtigt i disse tider. Der lurer farer bag hver en bakketop.”

“Pjat med dig. Du ser syner, siger jeg. Har du ikke set, hvor godt vejret er? Og vi skal snart have fest. Nej du, jeg tror sgu, at det hele er ved at blive bedre.”

“Hvad så med sheriffen. Han er da syg og ligger for døden. Jeg sagde jo, at vi ikke bare slap af med de der levende døde.” Ogir rystede, da han tænkte tilbage på de grusomme dage, hvor Helvede syntes at være i Geistendorf. “Kunne du ikke lade være med at nævne dem. Jeg var lige ved at komme mig over de hæslige minder.”

“Det nytter ikke noget bare at glemme det. Man må tage forholdsregler. Jeg stoler ikke på fremmede og da slet ikke de fremmede, som er kommet til byen for at ‘genopbygge’ den. Se bare, hvad de har gjort ved ‘Vildsvinet’. Det er rakkerpak, siger jeg dig.” “Tror du slet ikke på bedre tider?” Landra havde åbenbart pause, for hun satte sig ned med et glas vin ved deres bord. “Vi led alle tab dengang, men vi har set tegn på, at det nok skal blive bedre.” “Hvilke?” spurgte Tore mistroisk.

“Jaeh, vi har lige fået et tegn fra himmelen, så jeg tror, at guderne vil os det vel fra nu af.” Tore grinte “Guderne ville os det godt sidste år, da vi brændte heksen.” Landra kiggede skarpt på Tore, men sagde ikke noget. De to mænd lagde ikke mærke til det. “Men se, hvad gudernes gunst bragte os,” fortsatte Tore, “ udover at jeg næsten blev spist af zombier, blev jeg også røvet af Erik Langkniv og hans kumpaner. Og for at føje spot til skade blev høsten også elendig netop sidste år. Jeg har jo næsten ikke smør til mit brød.” Landra valgte ikke at kommentere Tores brokkerier. Hun rejste sig og skulle til at gå, da Ogir pludseligt lyste op. “Er der nogen af jer, som skal med ud og finde stenen fra himlen? Jeg har hørt, at der er en masse folk, som pønser på at tage derud. De kloge siger, at den er fyldt med guld og ædelstene.”

"Gør de det. Den er snarere fyldt med støv. Ha. Nej, jeg skal ikke ud nogen steder. Ikke med alle de bæster, som render rundt ude i skoven.” “Hvad for bæster?” spurgte Landra med et besynderligt glimt i øjet. “De udøde er vel væk, ikke. Betalte vi ikke for vores ugerninger sidste år?” “Det ved jeg ikke om vi gjorde, men en ting er sikker: jeg har set mærkelige ting ude i skoven...” Ogir vidste, at han blev nødt til at stoppe Tore, før han kom for godt i gang. Tore kunne blive ved i timevis om de ting, han var utilfreds med ved skoven. “Hvad med festen, glæder I jer ikke til den? Jeg har hørt, at der er en hel masse konkurrencer med præmier og det hele. Jeg havde tænkt mig at stille op til skjaldedysten.”

?“Jeg vil være festens dronning,” proklamerede Landra, “stemmer I to på mig?”

“øøeh jo-jo, selvfølgelig. Hvem skulle vi ellers stemme på?” prøvede Ogir, medens Tore prøvede at komme på en bedre undskyldning. Han var jo trods alt gift, og konen brød sig ikke om, at han kiggede på andre kvinder. Det plejede heller ikke at være et problem, idet hun som regel var hjemme, men hun ville jo nok gerne med til festen. “Hrmpf, så kan det også bare være ligeme get,” Landra prøvede at virke fornærmet og gik. De to grinte lidt for sig selv.

“Nå, skal vi se at komme hjem, Tore?” spurgte Ogir. Tore plejede at sove hos Ogir, når han skulle til byen. Turen frem og tilbage var for lang til at kunne nås på en dag. “Ja, har du plads på loftet som sædvanlig?”

“Det skulle ikke blive noget problem. Du kan jo holde musene med selskab...”

Speltillfällen 🗺️

Nämns i följande artiklar

Trivia

• Fortsættelse til Geistendorf.

Länkar

• De Sorte Løver
• Aflysning