Om Alexandria
Giv en hånd
Indsend rettelser

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Steder
Kalender
Blog-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt os
Privatlivspolitik
Log ind:
Language icon Vælg sprog:

dadeennbsv

Søn af Landet

(AKA: Son of Israel)

Genre: Drama
Deltagere: 1 GM, 4 spillere

Af

✏️Sanne Harder

Foromtale

En 17-årig knægt sidder i en bunker ud for den lille fiskerlandsby Courseulles-sur-Mer. Han klaprer tænder, for noget er ved at ske. Kontakten til de andre bunkere langs Hitlers såkaldte Atlanterhavsmur er røget for nogle timer siden, men lyden af bombardementerne taler deres utvetydige sprog: De Allierede er gået til angreb.

Skjult i bunkeren sidder også en anden, der kun er få år ældre, men som allerede er krigsveteran. Det er ham, der har saboteret kommunikationslinjerne til de andre bunkere. Han er agent for fjenden.

Han er min far.

Min far blev født i Berlin i 1923, og han er jøde. Dette er historien om hans liv.

Det er en karusseltur gennem det 20. århundrede. En tur, der vil føre dig tværs over Europa, til Palæstina og tilbage igen – igennem krig, vold og hævn.

Selvom der kun er én hovedperson i denne fortælling, er der to, der spiller ham: En helt og en skurk. De to andre spillere står for bipersongalleriet, sammen med spillederen.

Hvornår var min far den heltemodige hævner? Og hvornår var han den hadefulde skurk? Det er op til spillerne selv at bedømme. Det er dig, der skal træde den snævre sti mellem god og ond. Den bliver meget smal, når krigen raser.

Scenariet lægger op til en semi-live spillestil, der foregår på en afmærket scene i rummet. Du skal være opmærksom på, at spillestilen er fysisk, og at det er del af spilmekanikken, at der skal skubbes og hives.

Bemærk også at der er meget læsemateriale, og der kræves forberedelse af spillerne. Materialet udsendes inden Fastaval, og der er derfor kun forhåndstilmelding mulig.

Spillet på

Fastaval (2013)
Grenselandet (2015)
Stockholm Scenario Festival (2017)

Priser

Fastaval (2013)

Nomineret, Bedste Scenarie
Sanne fører spillerne gennem en utrolig og personlig beretning, der følger nogle af de helt store konflikter i nyere europæisk og mellemøstlig historie. Spillerne mærker historiens vingesus og får til opgave at dømme Sannes far i det højspændte personlige drama. Dommen kommer til udtryk i den fysiske kamp om hovedpersonens vilje, og det går ikke stille for sig.
Nomineret, Bedste Fortælling
På alle måder en stor fortælling, hvor omdrejningspunktet er Jechiels utrolige liv midt i verdenshistoriens brændpunkter – men det er også en fortælling om en far, en datter og hans to ansigter. Spillerne afgør scene for scene om Jechiel er skurk eller helt. Et enormt modigt værk, hvor forfatteren beder os om at tolke og dømme hendes far.


Indsend rettelser for denne side