The More You Die, the More You Learn

System: D&D 3rd Edition

Af

Foromtale

To eventyrere stod på vejen. Mellem dem lå den døde magiker de tidligere rejste med. Bag dem lå ca. 40 døde orker. Men dem var der ingen, der tænkte på. Krigeren stod og tænkte... ja, hvis vi nu skal være helt ærlige, så tænkte han ikke på så meget. Elverbueskytten derimod stod og funderede over alle de døde medeventyrere, han havde været på eventyr med gennem tiderne.

Der var både Tyven, Præsten, Barbaren og Tempelridderen. De var alle faldet, som Magikeren nu var. Han skubbede let til Magikeren for nu at være sikker på, at han var helt død. Det var sjovt, som der altid kom en ny til gruppen, når en af de andre eventyrere faldt. De nye var efterhånden blevet meget dygtigere ham selv. Han forstod egentlig ikke helt, hvorfor det var de gad rejse med ham. Men så længe det kun var de andre der døde, så kunne han jo være ligeglad. De var jo heller ikke elvere og derfor ikke rigtig noget værd.

Krigeren havde langt om længe fået tænkt sin tanke færdig. Han kiggede glad op på Elverbueskytten, og sagde: Så kan han lære det! Ska’ vi så komme videre? Så forsatte de to skulder ved skulder ned af vejen, mens Elverbueskytten tænkte i sit stille sind: Sikke en idiot.

TMYDtMYL er ikke det nyeste indenfor kreativ systemudvikling, men derimod Fjollet Fantasy. Aha-ha-haha! (hånlatter).

Spillet på