Koldt Forår

Von

Beschreibung

Moskva, marts 1984.

Som sædvanlig lader foråret vente på sig i Sovjetunionens hovedstad. Overalt i de forfaldne gader flyder affaldet, halvvejs skjult under de beskidte snedriver. På overfladen, ude på boulevarderne og på Den Røde Plads, hvor partiledernes alvorlige ansigter overvåger moskovitternes gøren og laden er alting ordentligt, men i sidegaderne og baggårdene trives volden, kriminaliteten og bestikkelsen. Kaptajn i Politimilitsen, Alexander Lobenkov, læner sig op ad den rustne Lada fra Moskva’s Politimilits, tænder en smuldrende cigaret, tager et dybt sug, blæser røgen ud, og kigger ned på liget i generalsuniformen, der ligger i rendestenen i en særdeles typisk baggård. “Vi er på røven, er I klar over det? det her bliver en stor sag, og hvis vi gør det mindste fejltrin, kommer vi til at tælle træer i Sibirien de næste tyve år” Korporal Mikhail Sidokov retter sig op og kommer med et skævt grin: “Vi kunne osse bare lade liget forsvinde fuldstændigt der er sgu’ ingen der vil savne den skid der!” men de kan begge høre at det er for sent. Ude fra natten lyder sirenerne fra flere patruljevogne, der nærmer sig

Hier gespielt worden