Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Tags (ny!)
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

Priser

In English
Log ind:

Rotteræset

(AKA: The Racing Rats)

Genre: Fantasy, Fastaval Junior
Deltagere: 1 GM, 4 spillere

Af:

ForfatterKristian Bach Petersen

Foromtale:

Fire inkompetente skavens skal hente en bulet kobberskål hjem til Den Hornede Rottes hellige haller. Kan de undgå at falde i menneskenes hænder, og kan de undgå at falde i ryggen på hinanden?

Stikord: Warhammer – Intrige – Skaven

”Piv-piv. Ja-ja. Ærværdige troldkarlsingeniør. Vi vrister den allerhelligste skål fra menneskedyrenes hænder og får den tilbage til Skavenborg. Vi bringer stor-stor ære-hæder hjem til klanerne. Stor-stor ære-hæder!”

Det er hårdt at være skaven. Når du ikke kæmper for at undgå rustne knive i ryggen, skal du være på poterne for at komme frem i Den Hornede Rottes åsyn, helst på sine artsfællers bekostning.

I ”Rotteræset” drager fire af disse anti-helte ud på en mission for at tilbageskaffe Den Hornede Rottes Ampel, som de skurkagtige mennesker har stjålet. En tur, der bringer dem igennem Nulns kloakker og natteliv med liv og rottelemmer som indsats.

Scenariet er et action-intrige novellescenarie, hvor spillerne får mulighed for at konspirere, luske og snige, som kun, ikke alt for kompetente, skavens kan gøre det og sammen med spillederen folde én skæbnesvanger nat ud for de fire rottemænd.

Scenariet har en fri struktur og bruger et enkelt terningesystem, der understøtter action, spillet mellem karaktererne og den konstante kamp om status.

Om forfatteren:
Kristian har i år 25-års jubilæum på Fastaval og 10 års-jubilæum som scenarieforfatter. Han er del af Rollespillets Lette Brigade (og Forfatterkollektivet Jesus Bar Mitzvah), er ret god til action og faker det meste af sin Warhammer-viden.


Spillet på:

Fastaval - Otto Under the Sea (2019)


Indsend rettelser for denne side