Blodige drømme

System: Vampire: The Masquerade

Af

Foromtale

Som godnatlæsning bladrede jeg lidt rundt i en bog, Die Gemordete Stadt, en bizar afskedsgave fra Pete, som hellere end gerne vil sige sandheden, når det er uden omkostninger for ham selv. Den by, der var blevet dræbt, var selvfølgelig Berlin, og titlen udtrykte Petes mening om mit nye job i München. Gaven var et skævt grin: Tænk, at du hoppede på den, gamle ven!".

Billederne i bogen kunne godt minde en hel del om München, her havde man ikke engang behøvet at bombe byen sønder og sammen for at finde på at bygge huse i beton og plastic. Billederne og bevidstheden om det projekt, jeg skulle ned og udføre, gav mig pludselig en følelse af at være på vej til en obduktion, at været ilskuer til et gravskænderi. München svulmede op i mine tanker som en kæmpe sønderskudt krop, et
smukt legeme, der egentlig burde have lov til at forbløde i fred, men som ingen kunne holde fingrene fra. Om ikke andet, så kunne de snotte deres tårer ud over den elskede, begræde tabet af skønhed, strø dårlig samvittighed i såret – alt det var de selv skyld i! Mit forhold til projektet skulle forblive overfladisk bestemte jeg mig til. Jeg havde ikke lyst til at deltage i det, der sikkert også var deres orgie. Den sårede by, lad os hylde den, gennemgå dens faser af død og genopstandels i detaljer, så vi igen og igen kan børste os fri fra ruinerne.

Jeg får Fyrstens blod. De får deres mørke hav af Kaos, et stort mørkt hul, som ingen magt på Jorden kan tvinge mig til at dykke ned i.

Spillet på