Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

Priser

In English
Log ind:
Vælg sprog:

daennbsv

Sommerbrise

System: Live
Genre: Fantasy

Arrangeret af

Lorania

Af

ArrangørAske Rif Torbensen
ArrangørMark Rif Torbensen
ArrangørDaniel Worninger

Foromtale

Bondepigen hev op i kjolen og hoppede let over åen. Hun satte i løb tilbage imod landsbyen igennem den frodige skov. Fuglene sang lystigt uden at ænse hende, og dyrene iagttog hende kun med en anelse nysgerrighed. Hendes sind var munter, og da hun nåede udkanten af byen, begyndte hun på en glad sommervise.

Hendes moder kiggede op fra sit arbejde i urtehaven, da hun genkendte sin datters stemme. Velsignet var Gudinden, siden de var blevet skænket en så smuk og intelligent pige. Selv om de havde bedt om søn, var deres glæde over pigen vokset hver eneste dag siden den hårde fødsel. Nu havde de lige fået beskeden om at pigen var blevet tilbudt oplæring i templet. Hun tørrede sveden af panden og så udover byen. Rundt omkring kunne hun se folk udføre deres forskellige hverv. Stoltheden vældede op i hende igen, da hun så sin datter komme løbende imod deres hjem. "Ja, i sandhed er vi velsignet med en sådanne en pige."

Smådyr flygtede fra de groteske væsner, som invaderede skovens fred. Sollys glimtede i sværdklingerne, og lyden fra raslende rustninger blandede sig med de hårde støvletramp. De fremmede soldater gav ingen lys fra sig, men vandrede målfast imod deres mål. Bag de femogtyve krigere gik dødekogleren alene. Han smilte muntert for sig selv. Snart ville de simple bønder lære straffen for at trodse ham. De havde jaget ham ud af byen, som en anden ussel tigger. Han, den mægtigste troldmand i den kendte verden, skulle nok vise dem. Snart ville den ynkelige svage knægt, de alle hyldede som kejser, lære Tran El'Jars sande magt. Thil-Dahn ville blive hans, og alle folk må bøje sig i støvet for hans magt. Men nu gjaldt det landsbyen. De ville snart tjene ham, om end det måtte blive i døden.

Natten var næppe faldet på, da angrebet ramte landsbyen. Indbyggerne var fuldstændige forsvarsløse imod hans tropper. Nogle af mændene fik nedkæmpet en del af dødehæren, men i deres sted rejste de faldne bønder sig og vendte sig imod deres tidligere venner og bekendte. Rædslen spredte sig som en steppebrand. Hvordan kunne nogen normal mand kæmpe imod en sådan hær. Snart brød dødehæren igennem forsvarsværkerne, og alle dem som ikke var faldet i forsvaret for byen, blev nådesløst dræbt bagefter. Selv dem, som søgte tilflugt i døden, måtte erfare at selv døden ikke var nogen flugtmulighed for dødekogleren.

Da solens første ståler ramte landsbyen, blev den mødt af synet af afbrændte huse og knuste kroppe. Dødehæren var nu vokset næsten med hundrede mand og kvinder. De var bevæbnet med deres vante redskaber. Leer, segl, hammere, knive og høtyve.

Afviklinger

17. - 19. august 2001, Brøndbyskoven



Indsend rettelser for denne side