Copperdale - a Tale from Mythodea
Arrangeret af
Mythodea Danmark, Live Adventure & Fenris-Holstebro
Af
Dennis Mejsedal |
Foromtale
I Copperdale kan du møde enhver race, tro og velfærd du kan komme i tanke om. Her lever grever og grevinder op og ned med krofolk og rakkerpak. Her går orker og elvere side om side. Hver dag kommer der flere og flere nybyggere til byen for, at slå sig ned og lave en ny tilværelse for sig selv i Mythodea.
På vagtkontoret sidder kaptajn Michael Johnson, en slagen mand, bag en bunke af papirer. Hans blik er tomt og hans humør på bunden af de tomme flasker omkring ham. Byen har været i bandernes vold lige siden guvernørvalget, og der er intet han kan gøre ved det. Hans lejesvende, nu ledet af den nye viceguvernør Manfred, har trukket sig fra vagtkorpset. Kun få mænd står tilbage i Johnsons tjeneste.
Hopkins Kettle, rektor på det magiske akademi står foran en gammel port. Porten er låst og rundt om den er der fem nøglehuller. Ét til hvert element. Kun den ene nøgle mangler; Ignis’ ild nøgle. Hvem der har den ved han ikke, men byen vil ikke være sikker før han har den og kan sikre sig, at hvad der end gemmer sig bag porten er besejret.
Copperdales muntre humør forsætter, uvidende om fremtidens farer. Ildelementet Ignis har beriget folket med varme dage, og jordens element Terra spår om en prisende høst. I folkets øjne kunne livet ikke være bedre, og efterårets festligheder bliver set frem til med håb og glæde.
Afviklinger 🗺️
4. - 6. maj 2018 | 🗺️ | Spejdercentret Assenbækmølle, Tistrup, Danmark |
7. - 9. september 2018 | 🗺️ | Spejdercentret Assenbækmølle, Tistrup, Danmark |
Links
Indsend rettelser for denne side