Om Alexandria
Giv en hånd
Indsend rettelser

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Steder
Kalender
Blog-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt os
Privatlivspolitik
Log ind:
Language icon Vælg sprog:

dadeennbsv

Fængslet uden vægge

System: Systemløst Live
Genre: Drama, Efterforskning, Thriller
Deltagere: 1 GM, 4 spillere

Af

✏️Magnus Hegaard Hansen

Foromtale

Den lille, grå fangetransporter kører forbi de snedækkede marker, over en gruset landevej. Dens lygter udgør alt det lys chaufføren kan se. Indeni sidder der fire, fire i stilhed...

- - -

"Frue?" spurgte politibetjenten igen. Solen bagte ned på fortovet imellem New Yorks spejlfacader - skyskrabere.
"Frue, de bliver nødt til at følge med os," insisterede han, mens hans partner begyndte at blive urolig. Hun kiggede op på dem. Hun lignede et medium. Lange løse laser af forskellige nuancer af mørkerød og lilla, gyldne øreringe som lysekroner, og vildt hår begrænset i dets bevægelse af en lille tiara.
"Frue, nu siger jeg det sidste gang" betjenten krævede hendes svar. Men hans makker så på hende, på hendes outfit, og det gik op for ham, at det var alt det var - en forklædning. Kvinden bag tøjet havde noget andet over sig. Noget fint, forførende, dødeligt. Og det var hun.
For hun var Roxanne DeSimone.

- - -

"Du fangede ham officer?" sagde politichefen spørgende, som han trådte ud i natten, ud på taget med en kold drink i sin hånd. Han børstede sit overskæg med håndryggen, våd efter at have rørt ved glasset.
"Det gjorde jeg" svarede Collin Murphey, en Enclave-betjent som denne aften havde bevæget sig op på taget for at tage en drink, ikke fordi han ville nyde den, men fordi han havde brug for den.
"Hvordan?" Natten fyldte stilheden ud med sit eget soundtrack.
"Han smadrede ansigtet på en stripper."
"På en stripper?" Collin tog en god tår af sin drink.
"Mhm" nikkede han. Glassets væsker varmede på en ellers kølig aften.
"Hvad står du så her for?”"
Endnu et sip smurte vejen for sandheden.
"Fordi Oliver LiCastri er for smart til at blive fanget ved at smadre ansigtet på en stripper."

- - -

Hvert et fjernsyn berettede om hvorfor han skulle i fængsel. Den mest hadede mand i USA. På skærmen vandrede han igennem mængder af vrede folk hvis liv han havde ødelagt, ledsaget af en lille flok betjente til at holde ham i sikkerhed. Han havde sit dyreste jakkesæt på, men gav intet for prisen af et liv. Hans hænder var svedige, men hans øjne var tørre. Og fjernsynet udstødte:
“I eftermiddags blev ham man nu kalder verdens mest hadede mand, John Pasquale, direktøren af medicinkoncernen Healing Hands anholdt for salget af uvirksom cancerbehandlende medicin. som firmaet i lang tid havde administreret til deres kunder. Om dette var forsætteligt vides ikke endnu.”

- - -

Gangen er lort. Tapetet rådner af væggene, gulvtæpperne er forrevne, de elektriske væglamper virker ikke længere. Douglas “The dog” Mauro er vandt til lort, så han er ligeglad. Han prøver at undgå at tænke på hans familie lige nu, selv om det er svært. Han finder værelse 84, og sparker døren ind. Inde i lokalet er der de tre som han blev sendt til at dræbe. Men der er også et halvt dusin betjente. Han flyver ind i lokalet, for han kan høre betjente der nærmer sig bag ham på gangen og ved, at dén vej ikke er nogen mulighed. Og så bliver det grimt. Han bider to, dræber tre, og er rigtig træls mod en betjent som ikke er vild det, og som senere hen vil få brug for en syning. Efter mere eller mindre at have bagbundet Douglas 'The dog' Mauro og smidt ham om bag i vognen, kan de kun blive enige om én ting at sige om ham.
"Vi ved hvor de sender folk som ham hen.."

- - -

Og således kører den lille grå fangetransport forbi de snedækkede marker, over en gruset landevej. Dens lygter udgør alt det lys chaufføren kan se. Indeni sidder der fire, fire i stilhed, På vej til et fængsel uden vægge.

- - -

Fængslet uden vægge er et stykke moderne noir, et crime-drama, og et intenst rollespil.
Spillet foregår i en selvskrevet, mørk, mørk fremtidsverden, hvor fire kriminelle mistænkt for besidelse af sort magi sendes til fængslet uden vægge af den statslige organisation Enclave.

Spillet på

ESFROAG (2016)
ESFROAG (2017)


Indsend rettelser for denne side