Falden

System: Systemløst
Deltagere: 1 GM, 6 spillere

Af

Foromtale

Jeg vågner med et angstfuldt skrig. I mit hoved falmer billederne af de gule øjne langsomt idet resterne af en sang jeg har hørt fylder mit sind. Jeg tror det var Alanis Morisette. Sveden driver nedad min ryg og jeg sætter mig op igen usikker og rystende. Hvorfor drømmer jeg stadig den drøm? Den drøm der med sine skjulte meninger altid lurer lige i udkanten af bevidstheden og som trækker mine tanker mod dybet igen. Jeg rejser mig og går gennem det mørke kølige rum og ud på det lille badeværelser hvor knækkede fliser og rustne vandhaner vidner om mange års slid. Pæren i lampen over spejlet blinker et par gange - den er nok også på retur som alt andet i mit liv. Bare nedad bakke - flere drømme ligesom de knækkede fliser slidt ned og uden glans. Hvordan kom jeg hertil og hvor går jeg hen herfra når alt der ligger om hjørnet er mere fortvivlelse? Jeg kaster et kort blik på mit ansigt i spejlet og aner for et kort øjeblik håbet der stadig lurer bag de sørgmodige øjne så blinker lyset igen et par gange før det går ud og omslutter mig i mørke.

Det gamle boligkompleks omslutter den lille frodige have hvor halvgamle bænke står spredt til fri afbenyttelse. Komplekset er gammelt og brugt - nærmest træt, ligesom de mange mennesker, der bor her alle med historier der giver genklang mellem betonbygningerne. Ensomme og forladte flyder de rundt uden at finde fred eller ro eller forløsning. Flere fortabte skæbner i en verden, der er truende mørk. En kvindes selvmord sætter gang i en række af begivenheder, der kan føre til fortabelse eller frelse for dem alle, men det mørke der truer kan vise sig mere dystert end selv de faldne og fortabte ved.

Spillet på