Skriget

System: MERP
Genre: Fantasy

Af

Foromtale

Det var en lys morgen. Solen var på vej op - fuglene sang og nattens mørke var ved at forsvinde. For gruppen var drømmen om denne morgen nok det eneste, der i sandhed havde kunnet holde deres mod oppe. Natten havde været usandsynlig lang og havde kostet dem dyrt. Krita, Gupta, Halda & Tufir var alle døde. Vomnir og Stok havde kun lige akkurat overlevet den sidste prøve - og det kun med hjælp fra deres nye ven, som nu også var død. De vidste end ikke hvad han hed, men han havde kastet sig i gabet på - nej de ville ikke tænke mere på det væsen, der havde ædt deres venner.

Det værste var, at de vidste at det hele snart ville gentage sig - og at de sikkert ikke ville være i stand til at huske, hvilke ting de havde gjort forkert denne gang, før det alligevel var for sent. Sådan havde det været nu i - ja de vidste faktisk ikke, hvor længe de havde været fanget i den fordømte dal.

Deres oprindelige mål havde de næsten glemt: De var vist på en slags hellig mission for landets ypperstepræst. De skulle bringe et eller andet tilbage til kirken, der så til gengæld ville hædre dem?

Men nu var de altså fanget her i - ja, hvor var de egentlig henne?

"Nå jo, de var jo i færd med at bringe det hellige symbol tilbage til ypperstepræsten, der ville belønne dem for deres mod med hæder og ædelstene…!" og de var her alle sammen:

- Den stolte elverpræst Halda, hvis healer evner de alle nød godt af.
- Den muntre elverranger Vomnir, som sørgede for at de altid havde mad.
- Den sultne hobbittyv Stok, der sørgede for, at der altid blev spist op.
- Den hemmelighedsfulde menneskemagiker Tufir, hvis kunster forbavsede alle.
- Den stærke halvorkkriger Gupta, som de alle havde lært at holde meget af.
- Den barske barbarkriger Krita - hård på facaden, men blød indeni.

De havde vandret sammen i mange år og kendte hinanden særdeles godt. Denne mission ville være det rene barnemad for dem…

- Var det ikke en elver der skreg??

Spillet på