Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

Priser

In English
Log ind:
Vælg sprog:

daennbsv

Da Big Runz

System: Warhammer Fantasy Roleplay
Deltagere: 1 GM

Af

✏️Joan Høj Jacobsen

Foromtale

Sjitshovla gned sig på rumpen og bandede lidt for sig selv. Når orkerne drak svampe-øl, sad fødderne altid ekstra løst på dem, og en stakkels goblin kunne let komme i vejen. Hans eneste ejendel, en hårdt brugt skovl, hvilede over hans højre skulder. Han måtte hellere komme tilbage på arbejde i Da Slopz stammens mødding og latrin kombineret i et stinkende hele, hvis han ikke ville have flere tæv. Heldigvis var han ikke alene.

Hans kammersjuk Pooflinga var allerede godt i gang, og Sjitshovla havde ikke mere travlt end som så. Han stoppede ved Squigkennellen og hev en godbid frem. Han viftede med den, og Runty, den grimmeste, argeste lille Cave Squig i hele kennellen nedlagde næsten gærdet i et forsøg på at komme til den.

Sjitshovla kunne godt lide Runty. Der var noget over den blodrøde squig, der fik ham til at tro på, at han kunne slippe væk en dag. Væk fra Gobsmacka-stammen væk fra tæv og væk fra da Slopz. Han vidste, at Pooflinga havde en plan, og at Skrotumz, en anden goblin der normalt arbejdede med kokken, Glubnotz Marrowslurpa, var med på det. Skrotumz var en tyksak ... han havde altid adgang til ekstra rationer, men det var også ham, der sørgede for, at de andre goblins altid havde noget at spise. Hvis det var op til orkerne, kunne goblinerne sulte ihjel, uden nogen ville opdage det.

Sjitshovla sukkede. Han ville meget gerne væk og jo hurtigere jo bedre. Pooflinga måtte efterhånden godt få gjort planen færdig. Han forsøgte desperat at komme på en ny overspringshandling, der kunne holde ham væk fra da Slopz lidt endnu, men det var håbløst.

”WEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE!!!!”

Han dukkede sig netop som stammens galeste goblin, Wippasnappa, kom flyvende i lav højde. Wippasnappa var splitterravende kuk i kalechen, men han var sjov, og han kunne altid få to orker til at slås med hinanden, hvilket ALTID var underholdende. Denne gang kom han dog flyvende ovenpå et skjold tilhørende Barfin’ Stuntybita ... den groveste, mest ondsindede black ork i hele stammen, og Sjitshovla sank dybt et par gange.
Pludselig virkede da Slopz som et meget bedre sted at være, og han tog benene på nakken. Selv møddingen var at foretrække frem for en eddikesur Stuntybita.

Hvis nu bare Pooflinga ville få den plan færdig, så de kunne stikke af ...
Sjitshovla sukkede igen. Det gjorde han i det hele taget tit.

Spillet på

DrageCon 19 (2014)


Indsend rettelser for denne side