Midt i mørket

System: All Together Now

Af

Foromtale

Kære dagbog: I dag har vi slået lejr lige udenfor WildWind skoven, vi overvejer meget kraftigt om vi skal gå gennem skoven og spare en dags rejse. Ulf vil ikke med, han har hørt at skoven er forbandet, men når bare han har sin økse med så er han tryg.

Kære dagbog: Vi er nu gået ind i skoven. Det går helt fint. Vi har hverken set nogle tegn på hverken liv eller død, intet nyt er godt nyt.

Kære dagbog: I nat forsvandt Ulf, men det tager jeg mig ikke af. Vi fortsætter bare, men det er som om at vi bliver overvåget af noget.

Kære dagbog: Vi har nu gået i WildWind i tre dage og er stadig ikke kommet ud, det er som om at skoven bare bliver større og større. Togaz har og så lagt mærke til at vores skygger er forsvundet.

Kære dagbog: Jeg har ikke sovet i nat. Jeg er helt sikker på, at DE kan se os og jeg kan se dem. Det er ikke rart. Jeg så da Togaz blev taget af ham, der blev helt koldt og livet syntes meningsløst. Da Togaz faldt til jorden som en dukke så han på mig, jeg følte, at jeg skulle blive den næste. Der er kun mig tilbage..

”Forbandet, ja det kan godt passe, men lige nu sker der altså ikke noget.”
”Ja nu slår vi lejr og sover her til i morgen”.
*Rasle, rasle*
”Hva`? Er det jer?”
Det pusler igen. Thyra råber: ”Hvem der?”
”Det ved jeg ikke, jeg går ud og kigger”. Der ingen, jeg vender mig om, og der står det - på højde med et træ, massiv som en klippe, arme længere end en mand og de værste kløer. De ville kunne
slagte en ko på 2 sekunder. De røde øjne kikkede mig lige ind i sjælen og brændte alt håb og lykke, Thyra kom ud og skreg og så forsvandt han med Mojik. Ikke alt var væk, hans skygge stod tilbage uden nogen krop at være ved.

Spillet på