Baronessen der blev væk
(AKA: "Baronessen der blev væk", eller ”Baronessen der fandt vej”???)
System: (inspireret af AD&D og Rolemaster)
Af
✏️ | Mark Flensted Stetkær |
Foromtale
Det var en sen aften, lidt ud på de mørke natte timer, da hele byen blev vækket af alarmklokken.
Det var mange år siden, at klokken havde ringet. Ikke siden krigen med nabo baroniet havde den lydt.
Klokken blev ved og ved, og folk begyndte at stimle sammen uden for deres huse, butikker og kroerne. Langsomt begyndte folk at trække op mod torvet foran borgen. Der var noget galt, ingen af soldaterne var at se, ingen af ridderne, så hvad var der galt??
Efter hånden var alle samlet på det store torv, soldaterne kom ud fra borgen, ridderne og deres væbnere kom samme vej. Til sidst, da alle var samlet, viste Baronen sig på muren over porten til borgen.
”Mine kære borgere, noget frygteligt er sket for mig og vores familie”
Her holdt han en lang kunstpause, og mumlen startede. Flere steder kunne man høre folk hviske: ”Det er sku nok den ”gode” Barons egen skyld” eller ”Gad vide om det er gået op for ham, hvordan han selv er?” Andre gispede i forfærdelse og påpegede de gode ting, Baronen og hans familie havde gjort.
Baronen fortsatte: ”Mine kære borgere, det frygtelige, der er hændt os, er ---- min skønne datter er forsvundet, BORTFØRT, revet ud af familiens trygge rammer” igen en pause. Nu havde hvisken fået en anden lyd: ”Åh nej det arme barn” eller ”hun er sku nok stukket af” eller ”jow hun er jo giftemoden, så hun er da nok på natte sjow”
Baronen fortsatte: ”Derfor mine gode folk vil jeg bede jer om hjælp til at redde hende.” Mens han sagde dette, trådte flere af Baronens egne bodyguards ud blandt folk. ”Derfor vil jeg bede jer alle; alle med mod og mandshjerte om at søge efter hende.”
Baronens bodyguards gik rundt. En gik hen til præsten og hans tjener og hviskede et eller andet til dem, og med det samme meldte præsten sig. Dette skete også hos byens magiker og hos skovridderen.
Baronen stod og smilede glad, da de tre gik frem. Kun få lagde mærke til, at andre blev holdt tilbage. Baronen smilede bredt ”Tak mine gode folk. Jeg takker på min families vegne. Dog vil det ikke være fair, at det kun skulle være
jer borgere, der hjalp i denne nødens stund…. Også blandt mine folk vil jeg finde tre til at hjælpe til.”
Hurtigt blev der udpeget to riddere og en væbner.
Baronen bukkede ”Jeg takker jer alle for den hjælp, i her har tilbudt.” Han nikkede, og de seks blev hurtigt eskorteret ind i borgen.
Spillet på
DrageCon 8 (2008) |
Indsend rettelser for denne side