Robyns sommerromance i Asgaard
System: Murphy's World
Af
✏️ | Morten Christensen |
Foromtale
Det var en kedelig Mandag aften. Arno, Martin, Jørgen, Anja, Louise og Johnny havde lige været i biffen for at se den nye AVP. Nu gik de og snakkede om den: ”Det var pænt khyyl, da den der predator skød hovedet af de to gutter” griner Johnny, og Arno giver ham helhjertet ret: ”Ja og da den der Alien gik bersærkergang inde på hospitalet, pænt klamt måske lige?!?”
Netop som Martin ser på Louise med et opgivende blik, dukker en vortex af sært lys op foran dem, og inden nogen af dem når at reagere, er de straks suget op i en freaky tornado, og verden forsvinder for dem….. Alt er sort! De kan hverken se eller høre hinanden…
PLUDSELIGT LYS!
Arno falder med et brag ned på roulette hjulet og smadrer bordet, imens Louise vælter en enarmet tyveknægt og Martin, Jørgen, Anja og Johnny vælter den voldsomt overvægtige kvinde, der iklædt ringbrynje er i færd med at synge en eller anden form for opera på scenen og afbryder hende, meget til generel glæde for publikum.
Imens de stakkels forvirrede unge mennesker får sig selv samlet op, kommer 6 meget store mandfolk luntende hen imod dem. De er alle iklædt læderbrynje med store sværd ved siden og MEGET forvirrede ansigtsudtryk. Den største af dem udbryder: ”Wi dræver dæm al samen til døje oz den bette dær”. Hans nærmeste vender sig forvirret rundt og kigger på sin makker og siger: ”Wha sir do? Ska vi slaw dæm døje?”
En høj kvinde kommer ud af en dør i det samme og kigger over på de 6 særdeles forvirrede venner og de meget store brød og siger:
”Sven, jeg vil gerne veksle et alvorsord med de unge mennesker der”.
Kort efter befinder de 6 venner sig på et ”kontor”, der ser ud som om, det er taget ud af den mørke middelalder. Ved nærmere inspektion ser de, at skikkelsen, der sidder bag bordet, er en kvinde i sin sene ungdom med nydeligt friseret gråt hår og lyse blå øjne. Hun er iklædt en ”kjole”, der ville gøre selv en hippie misundelig i hvid og blå med guldkanter og masser af forskellige former for smykker.
Hun ser på dem og siger: ”God aften og velkommen i mit kasino. Asgaards fineste har jeg hørt. Jeg hedder Frigg, og den herre bag jer er Sven. Jeg ved ikke, hvordan i er kommet hertil, men det er sagen underordnet. Nu er i her, og i kommer som kaldet………..
Jeg har en sag, jeg skal bruge hjælp til og helst udefrakommende hjælp. ”Men men” udbryder Johnny. Frigg kigger på ham, og stakkels Johnny gør sit bedste for at efterligne en østers. ”Jeg har en niece, der har besluttet sig for at lade sig kidnappe af frost giants, intet mindre kan gøre det. Jeg vil gerne have jer til at finde hende, og få hende her tilbage INDEN der er gået 14 dage, da min kære husbond Odin kommer retur fra sin lille fisketur der. I kan selvfølgelig også vælge at sige nej tak, hvilket jeg da fuldt ud forstår, men det ser jeg ikke som en mulighed, da i alle 6 skylder enorme summer i ødelagt inventar, og desforuden er der en flok frost giants, der sidder udenfor, og har os lidt belejret. Loke forstår at gøre sig bemærket. Jeg vil da heller ikke være komplet urimelig, så jeg vil naturligvis sørge for, at i har det udstyr, i kan få brug for undervejs, og jeg takker for jeres samarbejdsvilje. Sven, vil du kalde dine folk sammen, så vi kan få samlet en gruppe, og få jer sendt af sted?” Frigg rejser sig og finder en sæk, som hun overrækker til Johnny. ”Vær så god her er lidt jetoner til kasinoet. Desuden kan i gå op i restaurant Balders Buffet og spise jer et godt måltid og finde jer en seng, så får vi jer sendt af sted i morgen”. I næste nu finder de 6 venner sig sammen med Sven udenfor Friggs kontor. ”Der slap i dælme billigt, Hur hur. Kom så går vi op til Balder og får nået og æje”.
Spillet på
DrageCon 8 (2008) |
Indsend rettelser for denne side