Neverhills forbandelse

System: D&D 3.5

Af

Foromtale

Hvis du rejser igennem Forest of Fatkin, så vil du komme forbi en masse landsbyer. Nogle hyggelige, nogle store, nogle små, andre uhyggelige og forladte, men du vil aldrig nogen sinde se en som Neverhill.
Neverhill er den mest hyggelige, lille og imødekommende landsby du vil kunne finde. Men når klokkerne ringer tre gange, og kragerne flyver væk, så har du 1 time og kun 1 time til at komme i sikkerhed, før det bliver mørkt!
Når mørket kommer, så kommer ulvene. De begyndte at komme, da man begyndte at fælde træerne. Nogle mener, at det er skovens ånd, mens andre mener, at det bare er tilfældigt. Uanset hvad det er, så kræver det menneskeliv.
Agnar har nu boet i Neverhill i 5 år, og han er den eneste, der nogen sinde har dræbt en ulv. Ifølge ham er det ikke normale ulve.
Deres pels er mørk som natten, deres tænder er som køkkenknive, deres øjne er røde som blod, og deres krop er som en bjørns. Et dyr? Et monster? En dæmon?
DONG! DONG! DONG!
”Mor! Klokkerne har ringet!” råbte Mia. ”Det er godt skat, kom nu inden for” svarede Sofia.
”Hvor er far?” spurgte barnet ængsteligt. ”Det ved jeg ikke lille ven” svarede Sofia med en slet skjult bekymret mine. Solen var på vej ned og ville snart være helt væk.
Døren gik op med et brag. ”Godt du er hjemme skat!” udbrød Sofia med lettelse.
”Ja, det trak ud ovre ved Mailo” svarede Agnar forpustet. ”Er alle indenfor?” Sofia nikkede med et forsigtigt smil.
Solen var nu næsten helt væk. ”Nu kommer mørket” hviskede Ulfgar med frygt i stemmen. Stilheden sænkede sig i det lille hus som et tæppe af frygt.
Et hyl i det fjerne bryder pludseligt stilheden. Mia ser ængsteligt op på Agnar ”Nu kommer de far”.
Lyden af tusindvis af kløer mod jorden tordner nærmere. Kort efter gjalder et hyl lige op ad huset. Det pruster lige uden for døren. Så et hyl endnu højere end de andre. Døren begynder at blive skubbet indad. ”Den kan ikke holde” hvisker Agnar med frygt i stemmen.
Under bordet græder Sofia stille: ”Nu dør vi…”

Spillet på