Kode Zeta Delta To Fire To

System: GURPS Warhammer 40K

Af

Foromtale

Et lille billede af en skikkelse i en blå og hvid rustning tonede frem. Lyden var dårlig og i baggrunden kunne man både høre og se eksplosioner.
“Dette er Broder-Medicus Michaelus, Andet Kompagni, Ultramarines kapitlet. Jeg aner ikke, om dette når ud til nogen i tide. Deling Polonius er udslettet. Deling Angelus ligger under svær beskydning og har fi re døde, to hårdt sårede. Vi kan ikke holde ud. Vores kommunikation er ødelagt, og vi har ingen reservedele. Vi har stort set ikke mere ammunition, og vores tunge våben er ødelagt. Vore Tech-Priests er for længst døde. New Berlin er under belejring. Kode Zeta Delta To Fire To. Jeg gentager, New Berlin er under belejring, Kode Zeta Delta To Fire To. Hvis dette når frem til en trofast undersåt, så gør det nødvendige. Mit liv for Kejseren!”
Et øjeblik senere forsvandt billedet, og Gardist Dietrich så ud som om, han havde slugt en ork på tværs. “Hold da kæft...Marines...”
Specialist Rudel nikkede og tjekkede sit medikit igen. “Og han så ud til at være hårdt såret. Hvad kan vi gøre, hvis ikke Imperiets bedste kan klare det?”
Sergeant Wittmann slukkede for hologramprojektoren og kiggede på sine fi re soldater. Derefter kiggede han rundt på landskabet. Alt var et stort rod. På grund af en eller anden katastrofal fl yvefejl lå nu tre dropships i millioner af stykker bag ham. Han og fi re mand fra hans deling var de eneste overlevende.
“Vi kan gøre vores forbandede pligt og om nødvendigt dø for Kejseren!” mumlede han og stak en erstatningscigar mellem tænderne.
Korporal Ramcke tjekkede resterne af det kort, han havde været ved at læse, da ulykken skete. Det var ikke ligefrem i tip-top stand længere. “New Berlin er under belejring” gentog han. “Sjant, det gi’r ingen mening. Her er fred og ingen fare...”
“Det her er kun et lille hjørne af New Berlin, Korporal. Det betyder ikke, at der ikke er fare på færde.”
Gardist Kretschmer kiggede over skulderen på korporalen og trak på skuldrene. “Der er en landsby femten kilometer herfra, hvis vi skal tro på kortet Sjant” sagde han og smed sin Plasma-gun over skulderen. “Det er orken æde mig en lang gåtur...”
“Tænk på det som et nostalgisk gensyn med grundtræningen de damer! Og hold så op med at pive. Vi har langt at gå. De må ha’ en eller anden form for kommunikation i landsbyen, så vi kan komme tilbage til resten af regimentet!” brummede Sergeant Wittman.
De fi re overlevende soldater sukkede men nikkede samstemmende. Der var ligesom ikke andre valgmuligheder.
Ti minutter senere var de på vej mod landsbyen. Korporal Ramcke så på sin foresatte med et spørgende ansigtsudtryk. “Sjant...hvad betyder Kode Zeta Delta To Fire To egentligt?”
“Hvis jeg vidste det Ramcke, så var jeg ikke Sergeant men Kommissær!” lød svaret.
Ramcke grinede skævt. “Så takker jeg Kejseren for, at du ikke ved det. De er ikke til at holde ud!”
Der var ingen der modsagde ham.

Spillet på