Om Alexandria
Giv en hånd
Indsend rettelser

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Steder
Kalender
Blog-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt os
Privatlivspolitik
Log ind:
Language icon Vælg sprog:

dadeennbsv

Et portræt i blod

System: LARP
Deltagere: 5 GM's, 20 spillere, et par håndfuld statister

Af

✏️Louise Ellerbæk
✏️Christina Vedel-Smith

Foromtale

”Årh neeeej”, du ser lige bagenden af bussen trille ned ad gaden i den silende regn, mens du ferbrilsk stormer afsted med en kop skoldhed kaffe i den ene hånd og din mappe i den anden. Typisk at komme for sent lige præcis den dag du skal starte i dit nye job.

Tre år har du brugt på at lave dårlig kaffe, kopiere dokumenter, bestille take-away mad til holdene som arbejdede sent, hente jakkesæt fra renseriet og alt andet som en skrivebordsslave kunne sættes til, men fra i dag er det slut, du er nu endelig efter tre dumpede prøver blevet godkendt som feltagent af Agenturet.

Du kan se de tre andre nye feltagenter der skal udgøre dit hold sidde inde i det lille mødelokale, da du kaster dig ind af døren med en undskyldning allerede væltende ud af munden. De har alle det samme udtryk, som du så i spejlet imorges; nervøse, spændte, og en lille smule forvirrede. Ingen af jer har været i felten, ingen af jer har stået overfor de unævnelige rædsler som garvede feltagenter hinter til findes derude, og ingen af jer har før hørt Stemmen - den øverste boss, the Headhoncho, Le Big Cheese i Agenturet.

Nu strømmer Stemmen ud af den lille speaker der er placeret for enden af bordet, og du skribler hastigt alt af velkomsttalen ned af angst for at misse noget vigtigt, det samme gør de andre tre. Agenturet er glad for at kunne indlemme jer i deres korps af feltagenter, jeres liv vil nu være viet til efterforskningen af overnaturlige fænomener og bekæmpelsen af kultister der ønsker verdens undergang, i er trådt ind i den sidste forsvarsrække mod rædslerne der lurer, og husk, slutter Stemmen af, at fredag er pizzadag i kantinen.

Et Portræt i Blod er et guided live scenarie der henter sin inspiration i Lovecraft’s univers. Har du ikke prøvet live rollespil før er det her din store chance! Vi vil give dig en aften/nat fuld af rædsel, spænding og måske hvis du overlever længe nok noget mad. Du vil komme hele føleseregistret igennem, opleve spændende lokationer rundt i Århus by og møde mennesker som vil hjemsøge dine drømme.

Alt dette kan blive dit for et sølle aflad på 50kr.

Spillet på

Fastaval (2008)


Indsend rettelser for denne side