Et eksperiment i valg

System: Systemløst
Genre: Drama
Deltagere: 1 GM, 5 spillere

Af

Foromtale

Det fortælles om gamle Udi-Baba, at når han dør og dermed giver teten videre til den næste generation, så vil hans sidste vilje vil ske i himlen således også på jorden…
med lidt god vilje. Traditionen dikterer, at den ældste søn overtager slottet og tilhørende lande med samt den adelige forpligtelse det er at drive grevskabet videre.
Den næstældste søn bør drage i kloster, for at vie sit liv til de gejstlige glæder. Og den tredjeældste skal finde på noget nyt og spændende. Det oplagte er jo, at se om man ikke kan finde et korstog at drage på – for så evt. at erhverve sig noget helt nyt land, som man har taget fra nogle andre. Der kan man så bygge en borg, som man kan sidde inde i og være ridder, og så på sigt få tre sønner selv. Alt sammen meget fantasifuldt og nyskabende.

Når ting bliver rigtigt åndsvage, så bliver de også komiske… med mindre selvfølgeligt, at det er dig selv, det går ud over. (Mark Sokol).

I denne tradition er der ikke taget højde for, at man kunne få mere end tre børn. Der er heller ikke taget højde for at de alle ikke nødvendigvis er sønner. Strengt taget
befinder vi os heller ikke i middelalderen længere, og det har vi ikke gjort siden middelalderen. Det kan godt være, at det kræver rigtig meget god vilje, hvis vi skal retfærdiggøre, at hans vilje ske i himlen og på jorden.

Måske skulle man tillade sig at være netop så egoistisk, at ingen sørger, når man dør. (Joshua Pendry).

Gamle Udi-Baba ligger og roterer i sin grav. Hans ældste datter har overtaget huset, som ganske vidst er stort, men dog ikke stort nok til hendes behov. Den næstældste er under voldsomme protester draget i kloster, og har forladt det igen – mere sur end nogensinde. Og til trods for det voldsomme brud på protokollen viser storesøsteren
sig at være helt utroligt ligeglad. Den yngste søn har indset, at chancen for at kunne koble sig på et korstog indenfor overskuelig fremtid nok ikke er til stede. Så han er
gået i gang med at slå sig ned som multikunstner. Han er i gang med at skrive en bog, han er ved at lave en film og han er ved at male et maleri – alle som debutant. Det
bliver spændende at se, hvad han kan drive det til.

Jeg er ikke halvt så glad for mig selv, som enhver anden ville være i mit sted. (Mark Sokol).

Men pas nu på. - Der er ikke noget farligere end en rigmandssøn, der keder sig. Og det at slå sig ned som multikunstner (eller bare det at være i gang med det), er et
sikkert tegn på, at han keder sig.

Al litteratur er en fodnote til Faust. (Woody Allen).

Det fortælles ydermere, at det ikke sjældent er sket, under Udi-Babas dekadente abefester, at enkeltpersoner er forsvundet sporløst.

Spillet på