To alen ... – Et skæbnemøde på Dimis Prime
System: Star Wars Saga Edition
Genre: Action, Sci-Fi
Deltagere: 1 GM, 5 spillere
Af
✏️ | Troels Rohde Hansen |
🎨 | Stefan Hansen |
Foromtale
Langsomt krøb et nyt mørke ind i hangaren. Det første var et naturligt mørke der opstår i fraværet af lys. Det nye mørke der kom krybende var ubeskriveligt unaturlig! Det kravlede tættere på de to skikkelser. Med en sult der runger gennem de ufattelige vidder af intethed i rummet, med et krav om at fortære. Som en syre der langsomt lader de ting den omslutter gå i opløsning.
Lyssværdet afgiver kun en svag varme, selv så tæt på ansigtet. Alligevel løber sveden ned over ansigtet der kunne anes i lyset fra de to våben.
”Stop! Du har fuldstændig misforstået”
”Som jeg ser det, så har du misforstået noget. Hvem du tjener, hvem du skylder din loyalitet.”
”Skylder? Du skal ikke være dommer over hvem jeg skylder hvad, eller…”
Manden med brune hår stirrer fremad med bøjet hoved.
Den unge med de brune øjne sender den anden skikkelse gennem rummet, med en håndbevægelse. Det grønne lys forsvinder, mens det blå falder ned langs siden på sin bærer.
Stilhed
Med et kommer det grønne lys tilbage og flyver med sin herre, gennem rummet. De to lyssværd mødes i et hvæsende sammentræf. Et indviklet spil af udfald og parader væves ind og ud imellem hinanden.
I løbet af et åndedrag, falder en lampe! I et afgørende øjeblik vendes øjnene opad! manden med det grønne sværd drejer rundt - silhuetten med det blå sværd, opdager for sent at hans modstander ikke står foran ham mere. Så ser han det grønne lyssværd igen. Det kommer ud gennem hans torso.
Forræderi eller troskab?
Forbrydelse eller straf?
Lys eller mørke?
Et karakterdrama om at gå ud fra antagelser i stedet for vide, og at sandheden er et spørgsmål om perspektiv. Sat i Star Wars settingen. Scenariet kan spilles både med og uden system. Antallet af system-hold afgøres af om der er spilledere til det. Hvis du gerne vil spille med system, men helst bare vil spille det ene eller det andet, kan du lave system første prioritet, og systemløst som Anden prioritet. Ved systembaseret er regelkendskab ikke nødvendigt for spillere, men det er nødvendigt for SL. Kendskab til d20 er dog en fordel, men kun på et systemhold.
Spillet på
DrageCon 7 (2007) | |
Fastaval (2008) |
Indsend rettelser for denne side