Om Alexandria
Giv en hånd
Indsend rettelser

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Steder
Kalender
Blog-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt os
Privatlivspolitik
Log ind:
Language icon Vælg sprog:

dadeennbsv

Jagten på Ike (og frøen Clyde)

System: GURPS South Park

Af

✏️Thomas Kruse

Foromtale

”Solen stiger langsomt op på himlen og bader Rocky Mountains i et rosa skær. Flammende nuancer glitrer i den evige sne på de højeste tinder. Skriget fra en enlig ørn blander sig med vindens sagte susen. Her under de majestætiske tinder, i ly for vind, vejr og den barske omverden har en flok mennesker valgt at bosætte sig. En klump huse samlet for foden af the Rockys, en oase, et fristed, et paradis på jord. Her står 5 søde små børn og venter på deres skolebus, mens de taler venligt med hinanden om aktuelle begivenheder:”

CARTMAN DIT FEDE LÆS NAZILORT, DU SKAL IKKE TALE OM MIN LILLEBROR PÅ DEN MÅDE!! Under den grønne pelshue var Kyles ansigt blevet højrødt.

Hvad? Hvad? Vrængede Cartman så alle dobbelthagerne stod i en bue fra hans ansigt, ”At Ike er forsvundet kan da ikke på nogen fuckin’ måde bekymre mig mindre. Han er jøde-canadier, jordens afskum og den våde plet i menneskehedens underbuks.” Demonstrativt hævede Cartman armen i en hilsen, der var særdeles populær i Tyskland i sin tid.

Kyles øjne spærredes vidt op. ”Nu sker det” hvislede han gennem sammenbidte tænder. ”Nu dræber jeg dig din søn af en overbelortet narkoluder”. Stan skyndte sig dog at lægge sig imellem for at tale fornuft til den rasende Kyle. ”Seriøst dude, vi bliver nødt til at finde din bror. Du ved, hvordan din mor bliver, når hun pisser helt af. Hvad tror du, der sker, hvis vi ikke finder ham hurtigt? Hun splitter først hele byen ad og derefter det meste af verdenen.” Kyles raseri blev øjeblikkeligt erstattet af frygt. ”Dude, du har ret. Hun splitter alting ad, og hvem kommer først i klemme? Det gør jeg! Vi må rejse afsted med det samme. Kenny, du henter din Bronco; Stan, du sørger for nogle forsyninger; Butters, du henter din trækvogn; jeg arrangerer det øvrige udstyr og Cartman, rend mig i røven! Cartman glor olmt på Kyle. ”Med glæde din spand Giraf-diarre, rend mig gutter, jeg går hjem!”

Stans hjerne arbejdede med lynets hast, og for en gangs skyld opstod en klar tanke, Cartman var den eneste af dem, der havde penge som skidt. ”CARTMAN” råbte han ”JEG TROR HELLERE DU MÅ KOMME MED OS, JEG TROR FAKTISK, DU GERNE VIL MED OS”. Cartman stoppede overrasket op, vendte sig halvt om, og gav sig til at skrige af grin. ”Skulle jeg tage med jer bumser på bøsse-tur i Kennys Bronco for at finde en jøde-canadier? Du må da have stoppet en dyppekoger så langt op i røven, at du skider febervildelser! BWAHAHA”

Stan kiggede blot lumsk på Cartman. ”Vi stjal din lille bamse, Clyde Frø, den anden dag. Ike har den. Hvis vi ikke finder Ike, får du ikke Clyde Frø at se igen”.

Cartman blegnede øjeblikkeligt, hans fede kinder begyndte at blævre og en lille tåre pressede sig frem i hans øjenkrog. ”CLYYYYYYDE, JEG KOMMER”.

”Mmpphh phffmm mmh mpfrrh” griner Kenny, hvilket får Stan og Kyle til at knække af grin. Tilbage står Butters med et forvirret ansigtsudtryk, ”Hvad betyder zoofil?”

Spillet på

DrageCon 6 (2007)


Indsend rettelser for denne side