Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

Priser

In English
Log ind:
Vælg sprog:

daennbsv

Jagten på den forsvundne ølvogn

Forside til Jagten på den forsvundne ølvogn

System: Drunken Mages Light
Genre: Komedie
Deltagere: 1 GM, 5 spillere

Af

✏️Mårten Krammer

Download

Zip Scenariet (0,4 MB)

Foromtale

"Det er nu egentligt en dejlig formiddagdag," sagde Ditter og dykkede hånden ned i posen med billige guldøl fra Aldi. Abstinenserne var så småt ved at fortage sig og han med kun lidt rystende fingre tændte han dagens anden smøg. Med en elegant bevægelse åbnede han øllen og kiggede over på Sjatpisser der var ved at rulle dagens første joint, mens Palle med et stort smil var ved at forklare ham om hvor fantastisk fotosyntese var. "Ja, det er nu egentligt en dejlig formiddag," gentog Ditter for sig selv.

Med et brag slog Thorvald døren til bodegaen og bakkede på sin pibe før han trådte ind. "Godmorgen Mortensen. En dram og en fra kassen, og så en dram bagefter." Sagde han med sin kraftige røst. "Hvordan gik turen ellers?" svarede den lille forsagte krovært høfligt. "Som man siger i Esbjerg, så lugter det ikke af fisk, men af penge. Har du set nogen af de andre?" fortsatte Thovald mens han tog den første dram. "Benny er ude på gymnasiet, det kan være at han skal spille til deres afslutning, og Tove var på druk med konen i går, så hende ser du nok ikke før over middag." "Landkrabber," mumlede Thorvald ned i sin øl. "Så kan du servere en dram mere mens vi venter på dem."

"Owensby!" Gamle fru Mikkelsens hvinende stemme tordnede gennem palæet mens butleren kom styrtende til så hurtigt som det var muligt når man også skulle holde på formerne og haltede en smule. "Til tjeneste Frue," sagde han med sin korrekte britiske accent. "Bring mig min morgenmad. Og Owensby! Hvad dag er det?" Glammede Fru Mikkelsen, arrig over forsinkelsen. "Jeg kan meddele Fruen at det er fredag, så deres besøgsven, Oversergent Villumsen, burde snart indfinde sig. Desuden har deres … barnebarn også meldt sin ankomst." I det korte mellemrum havde Owensby mest lyst til at indsætte ordet "Uduelige", men undlod af frygt for Fruens stok der var inden for hendes rækkevidde. "Fint. Afsted Owensby, morgenmad, avis." galpede Fru Mikkelsen og lænede sig tilfreds tilbage.

"Satan be my bride. Blend blood and alcohol in your unholy feast!" Gogges growl gav slet ikke den kraft han havde forventet og overrasket kiggende han ned på mikrofonen foran sig. "Torben, sagde jeg for helvede ikke at du skulle slutte den til?" "Jeg hedder Evil! Og så sluttede jeg den også til, det er wil-HELL-m der har pillet den fra igen." Begge kiggede de ned på deres guitarist der lå på gulvet og undersøgte en højttaler med et hjemmebygget tikkende apperat. Han kiggede op på dem med et smågalt udtryk og både forsangeren og trommeslagereren rystede på hovedet. "For helvede," sagde Gogge opgivende og tømte sin elefant. "Og nu skal vi sku osse ned til Abdullah efter mere at drikke."

Ølvognen er ikke et scenarie hvor man kan forvente episk personligt rollespil, men derimod et scenarie med fart over felten hvor der er mulighed for at spille nogen excentriske karakterer. Scenariet foregår et sted i Danmark en lun sommerdag og er beregnet fem spillere og en spilleder. Scenariet er skrevet i en let udgave af Drunken Mages settingen, der kort fortalt omhandler folk der kan kaste magi ved at indtage passende mængder alkoholiske drikke. Regelkundskab er ikke nødvendig. Dette betyder, at det under scenariet er nødvendigt at indtage en lille genstand, dog i moderate mængder. Da der ikke serveres alkohol til ikke-myndige personer, er det muligt at oprette hold både med og uden alkohol, gør venligst opmærksom på hvilken slags du ønsker at komme på.

Spillet på

El Hyggecon - Revolution! (2006)

Priser

El Hyggecon - Revolution! (2006)

Nomineret, PublikumsOnklen (Andenplads) [+]

Trivia



Indsend rettelser for denne side