Barndomsminder

System: AD&D

Af

Foromtale

Bifdin klukkede veltilfreds ved sig selv. På jorden foran ham stod den sødeste lille alf og kiggede op på ham med tilpas store øjne og ikke alt for lange ører. ”Illusioner er nemme” sagde Bifdin altid. ”Det svære er at lave dem ordentligt”. Diskret løftede gnomen en pegefinger, hvilket fik alfen til at lette og lande blidt på hans hat. ”Gad vide om prins Marco vil synes om dig?” Mumlede han sagte. Han vinkede alfen til små perlende lysglimt, der langsomt forsvandt op imellem træerne. I 7 år havde han nu underholdt den dreng med alverdens illusioner, men på det sidste var der blevet længere mellem drengens smil. ”Drengens fremtid som konge fordrer sværdkunst og lærdom” havde guvernanten sagt. Bifdin var nu mere til leg og fantasi. Med et suk vendte han sig om for at gå tilbage mod slottet. Hans lille mave rumlede højlydt, og Bifdin tænkte på, om Tilli mon var gået i seng endnu. Den søde lille pige i køkkenet plejede at være flink til at finde ham lidt mad. ”Hvis ikke så kan jeg altid spørge Narfe” tænkte han. ”Den knægt læser alt for mange store bøger og har dårligt tid til at spise”. Gnomen satte farten lidt op, da han kom ud fra skoven og kiggede op på de mange stjerner, der tittede frem mellem skyerne. ”Ooph” udbrød han, og faldt så kort han var. ”Hvad er det også for et sted at lægge sig til....” begyndte han men stod så som forstenet og følte sig helt kold indeni. Et ligs kolde øjne stirrede tomt op på ham...

Spillet på