Legendernes Tid 4 - Løgnens Rige

• Legendernes Tid
• Laivrollespil
• Tandhjulsmodellen
• Celesco regelbog

System: LARP
Deltagere: 500 spillere

Af

	Hans Peter Spang Hartsteen
	Mikkel Rode
	Claus Raasted
	Kasper Sjøgren

Download

Programmet [dansk]

(3,5 MB)

Foromtale

Hvis Jago havde haft et valg ville han nok havde valgt anderledes. Det massive pragteksemplar af en mand der tårnede sig op over ham, var ikke med i overvejelserne, da han tidligere på aftenen brød ind i huset. Nu lå Jago og ormede sig hen mod døren til trappen. Manden sprang resolut i vejen for ham.

Jago måtte finde på noget. Hurtigt. Hvis han kunne, ville han have valgt anderledes. Bestemt.

”Hrhrvaaad laver du her, din lille orm!” Råbte manden, så Jago troede klokkeren nede på torvet ville høre det, trods det faktum at han var stokdøv.

”Fshsrghh? …” Typisk. Jagos sølvtunge føltes som bly i svælget på ham og reducerede en ellers genial løgn til en ynkelig hvislen. Han pralede ellers af at kunne snakke underklæderne af en Uthisk højpræstinde, men Jagos hvislen var ikke lige det svar købmanden havde fisket efter - og prompte svingede han to enorme skinkeagtige næver mod den liggende Jago.

Jagos liv passerede forbi for hans indre øje. En opvækst i Beresfeldts regnvåde gader, børnehjemmet med de kolde gulve og det vællingagtige smat de kaldte mad, smårapserierne, den evige flugt fra vægterne, optagelsen i lauget, det søde liv. Og nu, skulle det hele ende, fordi Jago ikke kunne sige nej til en dame.

Aldrig.

Med en præcision opøvet gennem utallige gentagelser i Hullet, snurrede Jago om på ryggen og hvirvlede op mod købmanden, med en udstrakt fod forrest. Et højst overrasket udtryk fløj over købmandens ansigt, da foden ramte ham i maven og tre fingre i siden af halsen. Som en sæk roer, styrtede den enorme mand til gulvet. Jago smilede ved sig selv. Hans vilje til at leve havde endnu engang reddet ham.

Han var sikker på købmandsbjørnen ikke ville vågne lige med det samme og han kunne koncentrere sig om sin opgave. Hvor bizar den end var.

Hvis han havde kunne sige nej, bare den ene gang i sit liv. Rejst sig fra sin stol bagerst i krostuen, vifte afværgende med armene og forsvinde ud i natten. Og glemme alle lokkende kvinder med umulige opgaver. Så havde han ikke været i sådan en kattepine.

Hvis han havde haft et valg havde han valgt anderledes.

Forbistret.

Læs fortsættelsen på www.larp.dk/legender

Afviklinger 🗺️