Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

Priser

In English
Log ind:
Vælg sprog:

daennbsv

Sidste nat i storbyen

System: World of Darkness
Genre: Action, Efterforskning, Gyser
Deltagere: 5 spillere

Af

✏️Kim Mikkelsen

Foromtale

Da Carsten kom op fra undergrundsbanen var regnen stilnet til en let støvregn. Han skuttede sig og begav sig ud på gaden. Der var heldigvis ikke langt hen til Carl. De andre var der sikkert allerede, men det var nu ikke Carstens fejl, at han var sent på den. I disse tider kunne man bare ikke regne med, at togene gik til tiden.

Det tog ikke mere end ti minutter, før Carsten nåede den rigtige gade. Det var en ældre del af byen, som ikke lå langt fra havnen. Kort efter stod han så ved huset, men kunne se at de andre var forsamlet i garagen.
Der stod de så. De gamle venner. Dem som han havde blødt for. Dem som havde blødt for ham. De eneste som kendte verden som han selv.
Børge var næsten ikke til at kende. Han havde faktisk taget en smule på, men så i det hele taget ikke frisk ud. Den effekt kunne alderen have, men det kunne nu sagtens være dette forbandede kolde efterårs vejr. Han smilede dog friskt til de andre. Det muntre sind var der i hvert fald.
Niels var omvendt blevet tyndere med årene. Der var ikke meget hår tilbage, men det klædte ham faktisk. Niels var tydeligvis lige kommet fra hans arbejde. Han havde altid været en arbejdsnarkoman, men hvad gør det når man nu arbejder med det man har talent for? Niels var en dygtig smed. Han havde aldrig lavet andet. Nå, ja. Næsten ikke andet...
Carl lignede sig selv. Ok. Så håret var blevet gråt, men han var stadig en stor og kompakt mand. Og han røg stadig disse infame cigarer. Visse folk ændrede sig tilsyneladende aldrig, men Carsten kunne da have lov til at håbe i Carls tilfælde.
Den sidste mand havde Carsten allerede mødt for få år siden. Frederik var stadig høj, tynd og havde stadig dette rolige blik, som han ellers ikke havde haft da de alle havde været unge. Dengang havde han været en mand, som ikke kunne leve med den forfærdelige viden han havde. Han havde drukket for at glemmet de uhyggelige væsener, som huserede i Storbyen.

Carsten smilede. Hun kunne stadig huske hans overraskelse, da han opdagede at Frederik var blevet præst og at det var ham, som skulle konfirmere Karina. Smilet forsvandt. Karina. Her var jo årsagen til at de atter engang var forsamlet. Karina var forsvundet og Carsten havde brug for hans venner til at finde hans barnebarn. Kun med deres hjælp kunne han finde hende.

Han tøvede et øjeblik, men så gik Carsten over vejen og ind til de andre, for at bede dem om hjælp. Om en sidste nat i Storbyen...

Spillet på

Fastaval (2006)


Indsend rettelser for denne side