Når himlen bløder ...
System: D&D 3rd Edition
Af
✏️ | Michael Zajontz |
Foromtale
Den aldrende præst Josef havde sat sig i bøn foran alteret i den ruin som for blot få dage siden havde været et af de flotteste bygningsværker i den nu krigshærgede by, Han bad for sit liv… og dog – det betød ikke noget for ham længere – han vidste det var slut. Fjenden havde dræbt alle hans brødre. Nu bad han blot for en ting – at fjenden kom til at betale for den udåd de havde påført ham og hans brødre. Han bad om hævn…
Alteret flækkedes i et mægtigt brag – og Josef blev kastet tilbage – lyset skar ham i øjnene, men han kunne ane en svag silhuet. Som lyset blev svagere manifesterede sig en skabning af overjordisk skønhed – kroppen gylden som kuplerne på templet en gang havde været – vinger så hvide som nyfalden sne – og dog blodstænk havde flere steder misfarvet fjerene. Englen satte af – og som den gennembrød loftet og det begyndte at falde ned over den skræmte Josef – hørte han de sidste ord… ”Din bøn er blevet hørt… Izuael vil føre hævnens klinge og dine fjender skal lære straffen at trodse mig…”
Spillet på
ARL MiniCon (2004) |
Indsend rettelser for denne side