Don't Lose Your Head

System: Call of Cthulhu

Af

Foromtale

Regnen siler ned over dig. Fra dine øjenbryn ned til dine kinder, drypper store kolde regndråber. Med en forsigtig bevægelse hiver du sværdet længere ind under din lange jakke, lader din hånd glide hen over det gamle våben. Våbenet beroliger dig, de små ujævnheder på klingen lader dine tanker strejfe langt tilbage. Rundt om bænken, hvor du sidder, er parken grå og tom. Stilheden er kun brudt af regnens plasken imod statuen bag dig.

Du kan huske, da der ingen park var på dette sted, du kan huske da store skove strakte sig uendeligt, og da ingen motorveje brød naturen i menneskets billede. Du kan huske alting, du har set alting og været overalt. Ingen fjern afkrog i verden er dig ukendt, ingen tidsalder har ikke sit dit ansigt eller hørt din stemme. Du mærker ikke tiden, og ændringer i tiden er blevet monotone - kedelige. Du er en hyrde og mennesket din hjord. Længe græd du over menneskets selvdestruktion, men gråden ophørte. Ændre mennesket kunne du ikke, men forsvare dem måtte du. Efterhånden blev du træt af tiden, træt af verden, træt af vandringen. Kun kampen var tilbage. Kun kampen!

Spillet på