Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

Priser

In English
Log ind:
Vælg sprog:

daennbsv

Imperium: Den tabte koloni

Af

✏️Flemming R. P. Rasch

Download

PDF Scenariet (0,3 MB)

Foromtale

Dette er planlagt til at være det første af tre sammenhængende, men selvstændige scenarier. Hvor den science fiction trilogi jeg kørte for nogle år siden foregik i en nær fremtid på og omkring planeten Jorden, foregår dette i en meget fjern fremtid et meget fjernt sted. Det er i en genre hvor der forekommer galaktiske emperier og overnaturlige fænomener. Nogle af elementerne er inspireret af Star Wars, men scenariet er hverken tænkt som en parodi på eller en modificeret kopi af Star Wars. Det er lavet så de fleste skulle kunne få noget ud af det, men hvis man kun er til nedslagtning af horder af robotter eller kompagnier af imperielle elitesoldater, vil man muligvis blive skuffet. (Voldsorgier og ting man kan skyde på vil dog forekomme i passende mængder).

Langt ude i fremtiden: Galaksen er regeret af et imperium med en kejser i spidsen. Rumrejser med overlysfart er mulige med en speciel teknologi. Du er passager på passagerskibet Skorzeny på vej til planeten Aurix IX. Aurix IX er en imperiel koloni, hvor der for nyligt har været tiltagende uroligheder. Der er forskellige rygter gående på at de indfødte forbereder et oprør, at guvernøren er korrupt, at nogle galaktiske kooperationer har et eller andet fordækt for, og at nogle rumpirater bruger planeten til base. Få er klar over hvor meget der ligger i disse rygter, men alle ved at imperiet er meget bekymret. Du ved noget og du er på vej til Aurix IX med en bestemt mission eller opgave. Det er der nok også andre der er.

Den tabte koloni - introduktion

Han så dem an. To mænd. Løstsiddende tøj. Med kapper. De kunne skjule hvad som helst under det tøj. Stedet var et værtshus. Med dårlig syntetisk musik. Hvor han sad ved baren med at halvfyldt glas foran sig. Han så dem tale med at væsen med seks arme, og så hvordan væsenet diskret pegede og fortalte dem hvor han sad. De kom nærmere. Lige før de nåede ham, trak han sin laserpistol og skød to gange. De to mænd stod med hver en hævet hånd. Svagt glødende fra der hvor de havde absorberet energien fra hans laser. Han sprang hen over baren. Flygtede ud. De kom efter.

I gården bag værtshuset sprang han i dækning bag nogle tønder med affald. Han rettede laseren mod de to mænd og begyndte at skyde. Han skød til laserens overophedningsalarm begyndte at hyle. De to mænd kom stadig nærmere. De formede det glødende i deres hænder til små kugler af lys. Som de kastede efter ham. Han dukkede sig. Mærkede varmen. Blev blændet af lyset. Vaklede baglæns, og faldt om. Han mærkede nogen gribe fat i sit tøj. De holdt ham fast. Ville have ham til at fortælle noget. Han åbnede munden. Frigjorte sin rigtige hjerne fra hvor den sad begravet i mandens baghoved og lod den glide ned i hans mund, mens dens overflade hærdede og fremdriftsorganet gjorde sig klar. Så lod han sig skyde ind i den kappeklædte mands mund, hvorfra han hurtigt fandt sin nye værts hjerne. Han blev nærmest beruset af kraften i den nye krop. Herfra var alt muligt.

"Hr. Manzak!"

Manzak rev VR-aggregatet af. Satans til dårlig timing. Det var første gang han var nået til tredje niveau, og så blev han afbrudt inden han kunne nå at bruge det til noget. Men i det mindste havde han fundet ud af hvordan han kom videre.

"Hr. Manzak. De må hellere komme nu!"

Han var i et næsten mørkt lokale. Kunne lige akkurat se sengen han sad på og en ramme af lys der hvor døren var. Manzak kørte en hånd rundt i håret for at tvinge sig selv til at vågne. Så vaklede han hen mod døren. Skærende rødt sollys slog ned i hans øjne. Han trådte et skridt tilbage og tog sine solbriller på. Så trådte han ud på gaden.

"Der er landet et stort himmelskib henne bag kirken", sagde drengen i det pjaltede tøj.

"Hvornår!" sagde Manzak, nu helt vågen.

"En halv time siden, Hr. Manzak. Jeg har banket og banket på Deres dør."

Manzak bandede. Han styrtede ind på sit værelse og justerede solbrillerne så han kunne se i det svage lys. Han trak en safarijakke på. Fyldte diverse pakker og våben i lommerne, og sprang ud på gaden igen. Han kastede et blik op og ned ad gaden. Samme faldefærdige barakker. Samme blege mennesker i laset tøj. De var ikke kommet efter ham endnu.

"Kom Mez! Vi løber derhen."

Drengen og Manzak satte i løb. De styrede mod kirken, den eneste bygning i området der ikke så ud til at ville falde sammen ved den næste storm. Farvestrålende rød og blå, i sten og glas, med små tårne. Svage beroligende toner kom ud derindefra. De fortsatte rundt om kirken. På pladsen mellem de halvdøde træer stod et rumfartøj på en snes meter i længden. To mænd i tropehjelme sad omkring et lille bord foran.

"Hr. Manzak, vi har ventet på Dem, ", sagde den ene, "hører De ikke på den aftalte frekvens?"

"Jeg havde lidt problemer med myndighederne i sidste uge. Blev nødt til at ødelægge modtageren."

"Så er De måske ikke i stand til at udføre den lille opgave vi talte om?"

"Naturligvis. Det var et mindre problem. Det er overstået nu."

Manzak kom helt hen til de to mænd. Manden der havde talt gjorde tegn til Manzak om at sætte sig. Den anden spejdede ud over pladsen. Der var ingen af de lokale at se, bortset fra Mez. Manden trak en pistol frem og brændte et nydeligt hul gennem hovedet på Mez.

"Hvorfor gjorde De det? Det er meget svært at skaffe ordentlig hjælp her!"

"Vi ville se deres reaktion, Hr. Manzak. Om vi kan stole på at De kun arbejder for os."

De bød Manzak på kaffe, og begyndte at diskutere detaljer i opgaven. Et par små flyveøgler kredsede rundt om Mez, landede og begyndte at hakke i hans øjne. Ovre fra kirken løs messende stemmer. Et sted bag et hus sad en lille pige og holdt øje med pladsen. Hun, der var i ganske nær kontakt med naturen, mærkede noget røre sig dybt nede i jorden.

Hun frøs, i middagssolen.

Spillet på

Viking-Con 21 (2002)


Indsend rettelser for denne side