Der var engang, hvor vi alle var samlede hos Gud som ét folk. Der var engang, hvor Lucifer var den største iblandt os, Guds mest betroede. Det var engang, hvor vi kaldte ham "Morgenstjernen" for sin glans og renhed. Så kom Faldet ...

Meget kan siges om Faldet. Det var grufuldt. Mange omkom, smerten var dobbel, for de faldt for broder-hånd. Dog tror jeg, deres skæbne var mildere end vores. Selv de som blev kastet i Helvede, da kampen endelig sluttede, kunne finde en vis trist i deres nye position som djævle og dæmoner. Kun vi blev frataget deres vinger og blev sat på Jorden. Vi skulle leve blandt og beskytte Guds udvalgte og dermed sone vor synd.

Hvert ord vi siger eller tier, hver handling vi fore tager eller ikke foretager dommer os til evig velsignelse eller forbandelse. Vi er de faldne, de vingeløse Guds glemte børn.

Dette er et livescenarie for 13 personer. Det handler om etik og moral, tro, skyld og uskyld og om at tage valg.

Tilmelding: Medsend et foto af dig selv og skriv noget om din erfaring med live. En vis form for udklædning er påkrævet.

Der var engang, hvor vi allesammen var sammen hos Gud. Vi var ét folk, og vi kendte ikke til ulykke og død. Lucifer var den største iblandt os, og vi kaldte ham Morgenstjernen for sin skønhed og styrke. Af os alle var han den højest elskede.
Men så kom Faldet. Der kan siges meget, men ingen ord kan udtrykke den sorg og rædsel der ramte Himmelen. Og smerten var dobbel, for det var broder, der faldt for broderhånd. En tredjedel endte i Helvede, to tredjedele blev i Himmelen, og så er der os.

Vi blev fornægtet adgang begge steder og blev dømt til at vandre blandt menneskene. Vi er de forbandede, de Faldne, de vingeløse...