Om Alexandria
Giv en hånd
Indsend rettelser

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Steder
Kalender
Blog-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt os
Privatlivspolitik
Log ind:
Language icon Vælg sprog:

dadeennbsv

Jægerne

System: Systemløst
Genre: Efterforskning, Gyser, Intrige

Af

✏️Julie Streit Pilegaard

Foromtale

Michael starter videobåndet igen.

“Godaften. Dette er CNN. Politiet har netop offentliggjort billeder af de fem uidentificerede personer, der som de eneste overlevede gårsdagens to terrorbomber. Eksplosionen i nat var nr. 12 i rækken af tilsyneladende tilfældigt placerede bomber på kun tre måneder, og har indtil videre kostet omkring 5000 livet.

Politiet udtaler, at de nu betragter de fem overlevende som hovedmistænkte, og tilbageholder dem under bevogtning på statshosp...”

Michael trykker på pauseknappen. Igen studerer han billederne af de fem nøje: Han er ikke længere i tvivl. Det ER dem! Og de må dø, både for deres egen skyld og for hans sjælefred. Han rejser sig. Mens han tager sin hvide præstekrave på, og pakker pistolen væk, ser han sig i spejlet over kommoden.

“Ingen er god uden een, nemlig Gud, og mørket skal fjernes ved Hans vilje og kraft alene. Denne opgave er blevet mig givet!”, siger han uden at tøve, og smiler til sit eget spejlbillede. “Må Gud være med mig...”


Et andet sted i byen, nær statshospitalet, holder en stor, sort varevogn.

“Fader Marcus!” En soldat lægger et telefonrør og giver tegn til de tre sortklædte mænd. “I har fået grønt lys - een time!”

De tre mænd gør korsets tegn, springer ud af bilen og forsvinder i retning af hospitalsindgangen. Tilbage sidder de to soldater og ser på hinanden.

“Du ved godt, hvad det her betyder, ikke?”

“Vil det ikke være ligesom Anden Verdenskrig igen?”

“Åh nej, tro mig. Vi er “the good guys”. Jeg har aldrig set “Dem”, men efter hvad De fyre siger, så er der overhovedet ingen sammenligning.

“Hvad mener du?

“Jo, I modsætning til jøderne og sigøjnerne, så spiser disse her rent faktisk små børn og jomfruer....”

Spillet på

Fastaval (2002)


Indsend rettelser for denne side