Mithrins gyldne stjerner

System: AD&D

Af

Foromtale

”… Vindstille nat, havets overflade glimter blidt i det søvagtige skær fra månen, som fra tider til anden lader sine sparsomme stråler glide ud imellem skyerne. For de fem forkomne rejsende var der dog liden grund til at nyde dette syn. Ved roret agter i den lille båd sad den eneste, som stadig formåede at holde sig oprejst. Han var en stor bred mand, vindbidt i sit skægprydede ansigt, en mand som havde tilbragt mange år på søen. Under hans store kappe kunne man skimte hans træben samt to tømte flasker rom.

Fire andre skikkelser lå rundt om ham indrullet i tæpper. Den gale troldmand, som stadig i søvne mumlede nogle uforståelige formularer, den fede hobbit, som prustede og snorkede under sine alt for mange kilo, Lady Pelenors væbner, som i bar stædighed havde nægtet at tage sin gyldne rustning af, inden han udmattet var faldt i søvn, og den unge mørkklædte knøs, som uafbrudt havde snakket, indtil også han måtte give efter.

Nu havde de i tre dage ligget på det åbne hav. Manden ved roret ønskede blot at vide to ting: Hvornår de igen ville se land, og hvorfor de overhovedet var havnet her….”

Spillet på