Os vs Vores Egne

• Elysion

System: LARP
Deltagere: 1 GM, 15 spillere

Arrangeret af

Elysion

Af

Foromtale

Scenariet er en fortsættelse af Os vs Dem og det vil have fokus på interne relationer, drama og psykisk smerte, samt vold. Scenariet vil komme ind på hårde emner som vold, voldtægt, tortur og manipulation og der advares derfor mod, at scenariet vil være psykisk hårdt at deltage i.
Der er fokus på, at scenariet skal være hårdere end det første scenarie. I stedet for at fokusere på gruppementalitet og kamp, samt konflikter gruppen imellem, så vil der her kun være en gruppe i fokus.
Hvad gør man, når verden er imod en? Når ens venner er den eneste familie man har, men de alligevel stikker en i ryggen?
Der er en stikker imellem jer, men hvem er det? Hvorfor? Og hvor langt vil I gå, for at finde frem til personen?
Er det din bedste ven? Personen du har kendt fra barns ben? Din kæreste?

Alle jer andre er blevet ramt hårdt, The Razors har ramt jer rigtigt og de har tydeligt fået informationer fra en af jer, der har kendt jer rigtig godt. Kniven er stukket hårdt i ryggen på jer alle.
I er gruppen United Takers - UT og jeres sammenhold er det der gør, at andre bander frygter jer. UT er en familie for livet og ingen ønsker at forlader banden. I har haft en del problemer med andre bander, I har mistet jeres medlemmer, jeres familie til nogle af de andre. Det er krig men I er United, I har sammenhold og I er dem der tager ! Ingen kan få jer ned med nakken for jeres styrke er, at ingen kan skille jer ad - lige indtil nu.

I har alle hørt rygterne, The Razors indtager mere teritorie, hvilket startede med en lille, ubetydelig by kaldet Willsdale. Det i sig selv var ikke imponerende, Willsdale var jo bare en by fyldt med børn der legede med hinanden. UT, nej I har set rigtig krig. I har set hvordan at DE har taget fra JER. Og det skal stoppes nu. Hvis det er krig de vil have, så er det krig de skal få.
Men vigtigst af alt - stikkeren skal findes og ødelægges. I kan ikke gå i krig, når I har mistillid til hinanden og ikke kan stole 100% på den familie man er i.
Vil I stadig kunne stole helt og holdent på hinanden efter det her? Hvor langt skal I gå mellem jeres egne, for at kunne stå sammen som en tæt familie igen?

Afviklinger