Alexandria

Om Alexandria
Indsend rettelser
Kontakt os

Søg efter scenarie
Alexandria i tal

Kalender
Jost-spillet
Blog-feeds

In English

Priser
Log ind [via Facebook]
Log ind [via Twitter]

Augustas skygge

Forside til Augustas skygge

(AKA: Augusta's Shadow)

Genre: Drama, Fantasy
Deltagere: 1 GM, 5 spillere

Af:

Ikon - ForfatterKristoffer Rudkjær
Ikon - IllustratorJohanne Sorgenfri Ottosen
Ikon - LayouterMagnus Udbjørg

Download:

PDF Scenariet (0,7 MB)
PDF Spilpersoner (12,6 MB)
PDF Hjælpeark (0,2 MB)
PDF Pile (0,8 MB)

Foromtale:

Det hele startede så rent og enkelt. Ungdommens arrogance. Vi brugte ord som uberegnelig, sadistisk og farlig, men det vi mente var: Ond. Hun var ond, og vi skulle frelse hele imperiet fra vores onde Kejserinde. Vi ønskede brændende at være deres helte. Men borgerkrige skaber få helte og mange ar. Det startede ellers så godt. Det endte skidt. En brændende flåde, døde frænder, bristede drømme. Det er længe siden. Jeg troede egentligt, at vi var blevet glemt. Vores masker var så gode, at vi næsten selv begyndte at tro dem. Jeg troede, at ingen ville komme efter en flok grånende kvinder. Jeg tog fejl.

For sytten år siden forrådte spilpersonerne Kejserinden, var med til at starte et oprør og førte an i en brutal borgerkrig. De endte med at tabe, svigte sagen og deres frænder, flygte og gå under jorden. Nu er de fundet. Om under et døgn kommer Kejserindens agenter for at tage deres liv. De er nødt til at kæmpe. De er nødt til at gøre forsøget, også selv om det vil rippe op i alle de gamle sår.

En historie om venskab, fortidens synder og svære valg sat i en fantasyverden med svævende øer, mægtige luftskibe, klingende kårer, rygende pistoler, magiske vindsangere og et matriarkalsk imperium, hvor mænd betragtes som det svage køn.

Et scenarie med fire kvinder og en mand, der undervejs genopdager sig selv og alle fortidens dilemmaer og knuste drømme. Man spiller både rollerne i en yngre og en ældre udgave, og spillernes valg og fravalg i fortiden påvirker deres karakterer i nutiden.

Spillet på:

Fastaval - Dia de los Fastos (2015)

Priser:

Fastaval - Dia de los Fastos (2015)

Vinder, Bedste Roller [+]
Nomineret, Bedste Formidling [+]
Nomineret, Bedste Virkemidler [+]
Nomineret, Bedste Fortælling [+]
Nomineret, Bedste Scenarie [+]
Nomineret, Deltagernes Pris (Delt andenplads)

Trivia:



Indsend rettelser for denne side