Über Alexandria
Hilf uns: Aufgabenliste
Korrektionen einschicken

Nach Spielen suchen
Markierungen
Alexandria in Zahlen

Locations
Kalender
Blog-Feeds
Preise
Das Jost-Spiel

Uns kontaktieren
Privatsphärepolitik
Einloggen:
Language icon Sprache wählen:

dadeennbsv

Farligt gods

System: Systemløst
Teilnehmer: 1 Spielleiter, 5 Spieler

Von

✏️Morten Nygaard Andersen

Beschreibung

Den forureningstunge regn trak et spor af delvist opløste kemikalier ned af det plettede vindue til bureauet.

“Hmm, endnu et udslip fra industrikvarteret”, tænkte Jonas gnavent, mens han stirrede på den store stak af rudekuverter. “Forbandede oprørere – tingene var meget simplere dengang Unionen havde fuld kontrol”.

Hans dystre tanker om de ubetalelige regninger blev afbrudt af lyden af hoveddøren som smækkede. “JONAS!” lød det højlydt fra entreen. Henning brasede ind “En af mine kontakter har lokaliseret en mulig oprører-rede!”

“Virkelig? Ligesom dengang hvor vi “stensikkert” havde lokaliseret et våbendepot?” svarede Jonas surt, men havde svært ved at dæmpe sit vågnende håb. At afsløre et af oprørernes tilholdssteder ville kunne redde månedens kvote.

“Stensikkert! Skal jeg ringe til de andre? Hvis vi selv foretager razziaen, får vi god mulighed for at konfiskere noget ekstra udstyr inden unionspolitiet ankommer, og måske endda finde spor så vi kan finde hele gruppen!” svarede Henning selvsikkert.

Jonas læber krusede sig i et lille smil – det var sjældent at lykken tilsmilede deres borgerbureau nu til dags – “Hvordan sikrer vi os at vi kommer først?” spurgte han i stedet.

“Det er nemt nok – min kontakt var meget meget sikker på at han var den eneste med denne viden – så nu er han meget meget død” smilede Henning tilbage.

“Ingen løse ender, glimrende – det er derfor du er min højre hånd! Kald de andre sammen, men diskret!”

Lars var som sædvanligt den første som indfandt sig – “Jonas. Henning. God aften. I har lokaliseret en mulighed?”

“Ja, en hel rotteredde, som bare er klar til at blive ryddet op!” grinede Henning.

“Typisk“, tænkte Lars, “hvis Henning er manden bag, så har vi en del planlægning foran os…” Højt sagde han “Javel ja – er den aktiv, er det en efterforsknings-opgave eller en razzia, og er stedet bevogtet?”, mens han børstede den nærmeste stol af for støv, og satte sig.

“Meh – who knows, who cares? Hvad der betyder noget er at timingen er perfekt, og at vi kan komme først hvis vi slår til i aften!” svarede Henning henkastet tilbage, mens han skænkede sig et glas ethanol fra flasken bag dartskiven. Hovedrystende satte Lars sig ned, og kiggede ud igennem det snavsede vindue mens han begyndte at lægge en plan.

Et par minutter efter lød et kraftigt bump fra entreen, idet døren blev slået hårdt ind imod væggen, og derved signalerede Bents ankomst. Med sine knapt to meter i højden og med en fysik som ville have virket mere naturlig på en bjørn, udgjorde Bent altid en imponerende skikkelse – i hvert fald indtil han åbnede munden. “SÅ’N! HVOR ER DE SPADER SOM VI SKAL NAKKE SÅ??” råbte han højlydt, idet han med tunge skridt brasede ind i kontoret. Med en rå latter rakte han dørhåndtaget til Jonas. “DET ER VIST PÅ TIDE AT DU FÅR EN ORDENTLIG DØR ISTEDET FOR DET TØSEPLASTIK!”.

Jonas fortrak ikke en mine, men Henning kunne ikke dy sig: “Måske er du bare ikke mand nok til en dør af vores format” grinede han, hvortil Bent gav ham et hjerteligt slag i ryggen, som sendte glasset med ethanol i en bue ud i entreen, hvor det splintredes mod væggen.

“AAAIIII!” skreg Erik fra entreen, hvorefter han tumlede ind i kontoret. “Hv-hv-hv-hvad har I gang i? Hv-hv-hv-hvad er det for en v-v-v-velkomst?”

“Nå, der er du endelig!”, brummede Jonas, og affærdigede Eriks stammende undskyldninger med en armbevægelse. “Computeren er klar, og jeg har en adresse du skal finde lidt information om. Så sæt i værk!”.

Stadig nervøs gik Erik hen til computeren i hjørnet og satte sig. Som altid gik der en nærmest mirakuløs forandring over ham, idet han selvsikkert begyndte at taste sig ind i Boligregisterets beskyttede database. “Her er tegningerne over bygningen – hvornår slår vi til?”

“I aften – vi slår til i aften.”

Hier gespielt worden

Tyrfing Con - SommerCon (2017)


Korrektionen für diese Seite einschicken