Voodoo Lounge: Før knæfaldet

System: LARP
Genre: Action, Drama, Fantasy, Thriller
Teilnehmer: 9 Spieler

Von

Beschreibung

'Før Knæfaldet' er Voodoo Lounges' prolog.

Det vil ikke have indflydelse på hverken VL1 og VL2 som er kørt af staben, men derimod være en glimrende inspirationskilde til VL3, som forhåbentligt løber af staben ESFROAG 2017.

- - - -

Moder Måne lyste højt over Haven. Længe havde denne perfekte dal, skabt af Almoder Gaja, været mødested for alskens væsner. Det var et helligt sted for alt og alle, fordi her, i Haven, samlede de fire verdenshjørner sig og faldt til ro. Åløb løb både frem og tilbage, og mange af Fader Naturs love blev brudt her. Det var et overnaturligt sted: den sidste bastion af Urtidens magiske kræfter.

'Hvem venter vi på?', ville Hel vide. Hun sad under månens lys, og badede sig i det blege skær. Hun var ung, men hun var stærk. Alle holdt en vis afstand.

'Du er ikke i tvivl', smilede Nøkken og gned sine hænder. Han glædede sig. Han elskede at forføre guder, og Hel havde fanget hans blik. Guder var sjovere end mennesker, som bare fulgte ham som lydige hunde, så snart han sang for dem.

'Hvad skal der ske?', ville Hera vide, som havde valgt at tage sin mands plads til denne rådslagning. Zeus var alligevel ikke kompetent til at sidde til bords med alskens Højvæsner, men det behøvede han ikke få at vide.

'Det handler sikkert om krig!', lød det muntert fra Ares, der drak noget af det medbragte mjød. Valhallas drikkelse var nu engang bedre end Dionysos' sprøjt lavede på gamle druer.

'Nu sker det', grinede Hildur. Hun brystede sig aldrig med sit rige, men hvorend bjerge og bakker steg frem, der regerede hun. Hun var Dronning af Det Glemte Folk, og hendes ægteskab med Dagda gav hende nærmest synske evner. Samedi lod sig ikke anfægte, men alligevel borede han fingrene længere ned i jorden, for at holde bedre fast på kloden.

Himlen buldrede. I et kort sekund vibrerede jorden under dem, som truede den med at revne og dele sig på midten. Et gulligt lyn slangede sig under skyerne, og fra Porten faldt han. Hans vinger brændte, aske skabte lange penselstrøg på himmelen, og da han landede i midten af Haven gav alle et gisp fra sig. Ham som før havde været den smukkeste af alle englene rejste sig forslået og fortvivlet, men stadig med samme stolthed som før. Han var arret, han var mørbanket og han var udstødt.
Han grinede?

'Jeg gjorde det', smilede han stort. Med den ene hånd tog han til sit højre øje, og med en knækket negl borede han ind. Med det samme forvandlede øjet sig til noget andet. En glødende rubin tog han ud, og holdt frem foran dem. Han havde faktisk stjålet fra himlen!

'Nu kan det begynde', proklamerede Lucifer og Rådet nikkede.

'Ingen vej tilbage', mindede Hera dem alle om, og sammen tog de afsted.

- - - - -

Rollebesætning til denne omgang:

Hel - Underverdenens Dronning
Nøkken - Herren Under Havet
Hera - Dronning af Himlen
Ares - Kongen af Krig
Gabriel - Guds Sendebud
Lucifer - Lysets Vogter
Samedi - Baron af Dødsriget
Hildur - Dronning af Det Glemte Folk
Dagda - Skovens Skaber

- - - - -

Vel mødt!

Hier gespielt worden