Über Alexandria
Hilf uns: Aufgabenliste
Korrektionen einschicken

Nach Spielen suchen
Markierungen
Alexandria in Zahlen

Locations
Kalender
Blog-Feeds
Preise
Das Jost-Spiel

Uns kontaktieren
Privatsphärepolitik
Einloggen:
Language icon Sprache wählen:

dadeennbsv

Den Sorte Kæde

System: D&D 3rd Edition

Von

✏️Daniel Benjamin Bjørn Clausen

Beschreibung

Hun stod ved vinduet og kiggede ud, hendes ansigt var blegt, koldt og blottet for følelser. En iskold skønhed. I rummet bag hende stod to soldater med kongens våbenskjold på brystet, mellem sig holdt de en fedladen, rødmosset adelsmand.
"De har svigtet mig, baron.". sagde prinsessen lavmælt med en stemme der svarede til hendes ansigt.
"M-men, Deres Højhed" blævrede adelsmanden, "hvorledes? Hvad er min brøde?"
Håndtegnet var næppe synligt, hvis man ikke vidste, hvad man skulle se efter.
Men soldaterne vidste det. De tvang baronen i knæ.
Hun vendte sig stadig ikke om, men med al tydelighed lod hun skinne igennem, at den tomme borggård var umådeligt mere interessant end den forvirrede klynkende baron.
"De undlod at hilse, da De passerede med karavanen i sidste uge." Hendes stemme var stadig rolig, fattet og yndefuld.
Soldaterne skottede i et kort sekund vantro til hinanden. Kunne det virkelig være alt?
Baronen selv virkede noget forbløffet: "Deres Højhed?". Han holdt en pause, hvor han sank. "Deres Højhed må spøge..." stemmen knækkede og baronen krympede sig. Hun havde ikke gjort andet end at rette ryggen en smule, men det var nok. Den ro, den autoritet hun udstrålede gjorde selv så lille en gestus til en magtdemonstration.
"Tag ham udenfor og halshug ham. Jeg vil se det herfra."
Både soldaterne og baronen gjorde store øjne. "M-men, men-men...Deres Nåde. Nej! Det kan ikke...De må ikke...jeg... jeg så Dem jo slet ikke...jeg ville have hilst."
"I to, kom af sted!" Hun hævede ikke stemmen, men det lød alligevel højere.
Soldaterne hankede op i baronen med et øjebliks spørgende blik til hinanden. Men det var ikke deres ret at betvivle ordren. De begyndte at slæbe af sted med baronen, der nu flæbede: "Nåde, Deres Højhed, nåde. De må ikke. Nej! Hvad ville Deres Fader ikke sige. Nåådeee...."
Det sidste hørtes igennem den smukke dobbeltdør, der lukkede efter soldaterne og den flæbende baron.
Hun vendte sig og kikkede på døren. "Min Fader vil gøre som jeg siger, hvis han vil sit eget bedste."
Prinsesse Envina af Nykarkhilhen, fik på sin 18’s fødselsdag et halssmykke af sine forældre, smykket blev velsignet af 4 ypperstepræster og derved gjort magisk.
Ypperstepræsten af Rogælcon, guden af magt og herredømme blev rasende over hans manglende invitation til Envinas 18’s ceremoni, og tillagde smykket en forbandelse.
Smykket forvandlede lidt efter lidt prinsessen til en kold kynisk tyran. I al hemmelighed samlede kongen 6 helte som skulle redde prinsessen. 6 personer der blev sendt ud på en farlig mission fuld af intriger, hvor deres værste modstander er... prinsessen selv.

Scenariet forgår i eventyrverden Envirôn, kendt fra tidligere scenarier som: Envirôn, Lysets Efterår og Lydias Bryllup.

Hier gespielt worden

Viking-Con 20 (2001)


Korrektionen für diese Seite einschicken