Ridder Løveskjold
System: Hinterlandet
Genre: Fantasy
Von
✏️ | Morten Greis Petersen Fakkelskov |
Beschreibung
Det siges, at den legendariske ridder Løveskjold blev begravet langt fra land og rige i en egn af Hinterlandet kaldet Kæmpens dal. Her hviler Ridder Løveskjold sammen med de prægtige skatte, som ridderen tog med sig i graven. Det er trange tider ved Fæstningen, hvor Dragens kult overfalder fredelige folk, og ingen længere kan vide sig sikre. Der er brug for en helt, der kan finde Ridder Løveskjolds skat og bringe håbet tilbage til folk.
Er I de folk, der vover livet for at bringe håbet tilbage?
Ridder Løveskjold handler om Jagten på Ridder Løveskjolds grav. Ifølge et skattekort aftegnet fra en gammel krønike befinder graven sig i Kæmpens dal – men hvem finder den og bringer håbet tilbage? Og hvad med den kæmpe, som siges at vogte området og æde mennesker levende?
Hinterlandet på Con2 er for nysgerrige skattejægere, som er villige til at vove liv og lemmer for fantastiske skatte. I år går turen ikke til et bestemt hulesystem, men lader spillerne vove sig gennem vildmarken til forskellige hulesystemer. Hinterlandet er oldschool fantasy rollespil med enkle regler, som er hurtigt lært. Hinterlandet er også en kæmpe rollespilskampagne for både nye og erfarne – overlever din karakter et scenarie, må du bruge karakteren igen i følgende scenarier. Har du en karakter fra tidligere conner, må du også bruge karakteren.
Hier gespielt worden
⛔ | Con Artist 2 (2016) |
Extrainformationen
- Tredje del af trilogien "Kæmpens dal"
Korrektionen für diese Seite einschicken