Vilde Orkidéer

System: D6

Von

Beschreibung

Morin Slemork så rundt på de fem andre orker, der stod omkring ham.
Mork Grimork var den fødte orkleder: Voldelig, brutal og snedig uden at være egentlig intelligent.
Grumork Grimork, måske og måske ikke Morks bror, var en ypperlig ork: Stor, stærk, afstumpet og dum. En ork man kunne se op til.
Gruba Grimork var en orkinde, som enhver ork ville være stolt af at have som kone. Stærk, klog og en lille smule frygtindgydende.
Hans egne brødre, Fælin og Farlin Slemork stod der også. Slemorkerne var ikke generelt afholdt af andre orker, som i almindelighed anså dem for at være vattede og uorkagtige. Fælin havde en unaturlig interesse for magi og for at tilegne sig viden, og Farlin var usædvanligt konfliktsky af en ork at være.

Kranieknaser, deres høvding, talte til dem:
"I ved menneskene ofte kommer og går på eventyr i vores grotter. Så slår de nogle gange nogen af vores svagere familiemedlemmer ihjel og tager deres skatte, og nogle gange slår vi dem ihjel og tager dem som slaver eller spiser dem. Det er lang tid siden der sidst har været nogen og gå på eventyr her. Det kan jeg ikke forstå. Måske pønser de på noget lurvet. Det gør menneskene ofte! Det er fordi de er mindre og svagere end os orker! Jeg vil have, at I skal tage ind til menneskenes overjordsgrotter* og se hvad de laver, og ødelægge det! Jeg sender jer fordi I er gode til en masse forskellige ting. Også Slemorkerne. Tag rigdom og slaver med hjem og vind ære for os orker. Og prøv at lade være med at spise hinanden... Hil Gronk**!"
Morin sagde ingenting, for hans læber var syet sammen med en lædersnøre.

*Orkterminologi for byer.

** Gronk: Dumhedens og Uvidenhedens gud. Meget populær blandt orker. Hil Gronk!

Hier gespielt worden