YARRRRHHH! Here be Gold

System: GURPS Pirates

Von

Beschreibung

Et tordenbrag fl ækkede den ibenholt-farvede himmel over Loge Town, og regnen syntes uendelig tyk og langvarig. En stilhed lige så tyk som kold havregrød, så man kunne skære i den med en kniv, havde lagt sig over den rolige by, som ellers ikke normalt var stedet for store begivenheder. Men... Denne dag var noget helt specielt.
Gold Roger vrængede et smil af sig, som om han ikke bekymrede sig om, hvad der skulle til at ske med ham. Hans arme og ben var bundet sammen, og han sad med krum ryg og værdigede ikke den enorme folkemængde, der stirrede på ham med foragt, had og tilfredshed, et blik. Han grinede for sig selv, så hele kroppen rystede, og rebene knagede. Gold Roger var en stor mand, som også var kendt under navnet “The Pirate King”. Han var en frygtet mand.
Han havde formået at nå til den sidste ø, der lå i Grand Line: “Raftel”.
Grand Line er skam ikke noget, man skal spøge med. Det er uforudsigeligt. Det ene øjeblik peger dit kompas nord, det næste øjeblik peger det syd-øst, for slet ikke at snakke om sea-kings og grand sea-kings og alle de mange storme der måtte befi nde sig på hele den strækning, der varsler død og ødelæggelse for hver en dødelig, der måtte sejle ind i dens midte. Men på den sidste ø, Raftel, havde Gold Roger gemt den mægtigste skat af alle, der endnu var blevet set, en skat så vidunderlig at dens lige ville tage århundreder om at genopbygge, skulle den da forsvinde på havets bund eller værre.
Folket så stadig op op Gold Roger, der bare forholdte sig i ro. Han var endelig blevet fanget. Efter fl ere års plyndringer og mord var han endelig blevet fanget. En mand fra publikum så op på ham.
Regnen silede ned over hans øjne, der lyste af had. Han pressede læberne sammen til en tynd sprække og knyttede sine hænder så hårdt, at knoerne blev hvide. Han måtte gøre det, han skulle gøre det, det ville betyde alverden for ham...
“HVOR HAR DU GEMT DIN SKAT!?”
Stilheden blev værre end før. Folk vendte sig på deres støvlehæle og kikkede på manden, en ivrig mumlen og ophidset hvisken bredte sig på den regnvåde plads. Vagterne, der stod på det høje stillads, som var blevet sat op, kikkede ned på folket med en forvrænget mine af frygt og raseri. Platformen var godt 15 meter høj og klagede under vægten af den store mand og vindens rusken i træværket.
Gold Roger smilede bredt, men gengældte ikke mandens intense blik.
“Min rigdom og skat? Hvis du vil have den, vil jeg lade dig få den. Led efter den, jeg har efterladt det hele på ét sted!”
Folk gispede og spærrede øjne vidt op. Sagde han virkelig, at han ville give sin skat væk til den, der kunne fi nde den.
Gold Roger grinede højt, så det næsten overdøvede tordenbraget...
Men i næste nu; stilhed!
Folk gispede atter, og så den store mand falde død til platformens trægulv. Død! Han var endelig død, manden der havde formået at skræmme tusinder af øer. Manden, hvis ry og rygte var kendt igennem “All Blue”, var død, gennemboret af de to vagters langsværd, et fra hver side, gennem hans enorme torso. Han var endelig stedt til hvile.

Gold Rogers ord sendte mange en eventyrer og søfarende ud til søs i håb om at vinde den berømte skat og titlen som Piratkonge. Derved starter en ny æra: “Piraternes Æra”

Hier gespielt worden