Bekymringer

System: D&D 4th Edition introscenarie
Teilnehmer: 5 Spieler

Von

Beschreibung

”Goddag. Ja, undskyld jeg trænger mig på. Men jeg kan se på jeres påklædning og udstyr, at I er eventyrere. Og I sidder bare her på kroen og passer et halvfuldt ølkrus - uden rigtigt at drikke af det. Jeg regner derfor med, at I mangler penge og håber på at nogen vil komme og give jer en quest. Tro mig: Jeg ved, hvordan det er. Jeg har selv engang været en ung, håbefuld, ny-startet eventyrer”

”Jeg er Tossguard, den lokale troldmand. Og, det her er sagt i al fortrolighed, jeg har en datter. Men det er ikke noget folk her i byen ved, for det passer ligesom ikke med mit image som den gale, gamle, skæggede troldmand i tårnet, vel? Så jeg har holdt det hemmeligt. Og nu har min datter altså truffet en ung mand. Jeg er ikke rigtigt tryg ved det. Ikke alle unge mænd er lige gode, vel? Nogle er onde og andre er både onde og kaotiske, ikke? Med det gamle alignment system var det endnu mere indviklet, men selv nu er det ikke godt. Og nu er både hun og den unge mand (måske onde, unge mand) forsvundet. Jeg er meget urolig. Jeg vil gerne have, at I finder hende til mig!”

”Jeg er sikker på, at I kan klare det. Du der f.eks. i den store rustning. Du ser meget stærk ud. Du må være en half-orc.”

”JEG ER EN DRAGONBORN PALADIN !!”

”Gosh – sådan nogle havde vi ikke dengang jeg startede. Men dig min lille ven. Din slags kender jeg. Du er halfling tyv!”

”Jeg er en ’rogue’, tak!. Og jeg vil meget gerne tage skarpt afstand fra ordet ”tyv”. Det er sådan en meget negativ og stereotyp betegnelse, der på ingen måde er dækkende for min faglige uddannelse. Det er jo ikke sådan, at jeg går rundt og stjæler fra folk, vel? Jeg er godt nok ansvarlig for en vis social omfordeling, men det er jo noget helt andet og meget mere samfundsbevidst end den etikette, du så groft hæfter på mig. Men skidt - du får alligevel din pung tilbage. Og bemærk så lige, at alle penge er der endnu! Jeg stjæler jo ikke, vel? Jeg har bare behold lidt juveler fra den - som en slags social afgift. En såkaldt ’spontan skat’ til de fattige masser. Det forstår du vel, kapitalist-svin?!”

”Jo, det gør jeg da – tror jeg nok… Men dig min blonde pige, med den flotte designer-læderrustning – du er en Sorceress – ikke? Ikke meget for tykke bøger, hva’?

”Sorceress – hva’ ta’r du mig for, bessefar?! Sorceress - det er bare så meget yesteryear, altså! Pfft! Du er da værre end en brækket negl. Jeg er da en tiefling, fey-packt warlock. Har du et problem med det, oldsag?!

”Nej – nej slet ikke. Jeg er bare lidt forvirret med alle de nye typer eventyrere, der dukker op disse dage. Næ – da jeg var lav-level... Men du der. Du er da en god, gammeldags dværgekriger! De går aldrig af mode, vel?”

”Tror du, jeg er en mosgroet guldklump, sønnike? Måske er jeg gammel nok til at have samlet guld til udgivelsen af ’Chainmail’, men det betyder ikke, at denne guldfinder ikke er med på de nyeste regler. Jeg er, guld-samle-mig, da en warlord! For guld skyld, knægt! Og hvor meget guld får vi, når vi finder din datter? Kan vi få noget guld på forskud?”

”Nej. Ja – undskyld. I det mindste ser du, den sidste, mere kendt ud: Du er et menneske og cleric for den gode Pelor. Det ses tydeligt.”

”Det er fuldstændigt rigtigt. Der er ikke noget særligt nyt eller specielt ved mig”

”I GÅR VAR HAN CLERIC FOR BAHAMUT. LENGE LEVE BAHAMUT – DENNE DRAGONBORN HYLDER DIG!!”

”Og I morges var han guld-døde-mig tilbeder af dværgeguden Moradin. Må han altid lede mig til mere guld”

”Nå ja. Undskyld. Når der er så mange guder, kan det jo være lidt svært at bestemme sig. De har jo alle sammen deres gode sider. I det mindste holder jeg mig til tre. Eller fire. I hvert fald det meste af tiden.”

”Jamen I fem er dog en – øh – imponerende forsamling. I minder mig om mine gamle venner og mig selv dengang jeg var en lav-level magic-user”

”En lav-level hvad-for-noget bessefar!?”

”Lige meget! Tag nu bare ud og find min datter!”

Hier gespielt worden