Über Alexandria
Hilf uns: Aufgabenliste
Korrektionen einschicken

Nach Spielen suchen
Markierungen
Alexandria in Zahlen

Locations
Kalender
Blog-Feeds
Preise
Das Jost-Spiel

Uns kontaktieren
Privatsphärepolitik
Einloggen:
Language icon Sprache wählen:

dadeennbsv

Oil Heist

System: Basic Roleplaying

Von

✏️Christian Rosenkjær Andersen

Beschreibung

Det var de fede 80’ere, i farver og stereo, da De ankom! Og så blev det hurtigt virkeligt ufedt. Selv med alle de forsvarsplaner man havde haft lagt, så endte det alligevel med at De hærgede, smadrede, plyndrede og tog slaver. Og så skete det, som hele koldkrigsperioden havde frygtet. Der blev skudt: Vi skød, De skød, nogle andre skød, igen og igen, hele møget blev skudt af.

Mens De ordnede deres sidste plyndringer, kravlede de få overlevende ud af deres beskyttelsesrum, øde skjulesteder eller de ikke helt pulveriserede byruiner. Efterfølgende kampe, mod Dem og indbyrdes, sult, sygdom, klimaforandringer, forurening og stråling fik hurtigt enten luset ud i eller hærdet de sørgelige rester.

Og nu, 20 år senere, står den nye generation, der kun knap (eller slet ikke) husker tragedien, står for at genoprette civilisationen. Velkommen til en verden, hvor alle der kan stå selv, har spyttet i næverne. Hanket op i krikke og plov. Taget håndværktøjet til sig. Og de, der ikke havde glemt disse dyder, stod stærkt. Velkommen til en verden, hvor Amish folkets nye slogan er ”Hvem griner nu, smarte?”

Velkommen til den nye verden, som bygges på ruinerne og af resterne af den gamle. Velkommen til en post-apokalyptisk verden, en fantastisk kamp for overlevelse, komplet med radikale overlevelsesnødder, fanatiske og isolerede etniske grupper, nogle få tilbagevendende hærgende rumvæsener, muterede bæster og radioaktive zombier.

En lille gruppe har sat ud til en gammelt raffinaderi, for at raide det for råolie, på tværs af vildnisset. Ekspeditionen er ledet af repræsentanter for Militsen; det er en officiel mission. En velkendt fusentast har tippet, og tager sit cut. En lokal stifinder. En tekniker med brændende socialistiske holdninger. Indtil flere red-shirts. En sabotør, ét eller andet sted i historien. En tur ud i det ukendte.

Hier gespielt worden

Krikkit Fantasy XIV (2007)


Korrektionen für diese Seite einschicken