De hjalp en lille pige: De nye helte
System: AD&D
Von
✏️ | Martin Lindof |
Beschreibung
Døren fløj op med et brag. ”Hvem har stjålet min hest?” råbte den lille pige rasende. Ovre i det ene hjørne af koen krympede krigeren sig sammen og kiggede ned i sin øl. Af de få ting i denne verden der kunne gøre ham nervøs, var den lille pige én af dem. Hun satte kursen direkte over mod bordet, hvor krigeren og hans 3 venner sad. ”Ved i hvem der har stjålet min hest?” spurgte hun, mens hun så rundt på de 4 helte. ”Stjålet? Ja, så kan det jo umuligt være mig!” bemærkede kendaren, og så ud som om den bemærkning kunne bruges i hvilken som helst sammenhæng, når det drejede sig om forsvundne ting. Barden sendte kendaren et blik det sagde noget andet, men henvendt til den lille pige sagde hun, ”Hør, min lille ven, der er da ikke nogen der stjæler en lille pony, vel?” Den lille pige så om muligt endnu mere sur ud, og sagde vrissende, ”For det første er min hest ikke en pony og for det andet, så hedder jeg altså noget!” Wizarden kom af bar befippelse til at fyre et lille change food af, og sad nu med en gang havregrød med brunsovs. ”Vi skal nok hjælpe dig, Nanzee,” sagde han, ”vi kender dig jo ikke så godt endnu. Herre gud, to dage, så kan du da ikke mene vi alle skal kunne huske dit navn.” Nanzee kiggede på dem. ”OK, hvis I hjælper mig med at finde min hest, så er det i orden. Smørblomst er altså ikke typen der bare går uden at sige det til mig.” ”Smørblomst?” sagde krigeren. ”Ja, Smørblomst, min hest, den der er blevet hugget, følger du overhovedet ikke med?” kommenterede Nanzee, mens hun kiggede på havregrøden med brunsovs og rystede på hovet. ”Og så siger du jeg spiser underligt.”
Hier gespielt worden
DrageCon 3 (2006) |
Korrektionen für diese Seite einschicken