I Guds navn
System: Hjemmelavet
Genre: Action, Efterforskning, Fantasy
Teilnehmer: 4 Spieler
Von
✏️ | André Glasius Tischer |
Beschreibung
County of Edessa
Anno 1121, juni 21
Selv om solen var gået ned, var sommervarmen stadig tilstede i de store jævne fliser der udgjorde pladsen foran Claves Sancti Petri, den store hvidkalkede katedral i Qalat al-Rum. De krogede træer som indrammede pladsen og om dagen gav skygge til hvilende pilgrimme, soldater og borgens fruer, stod stille i den vindstille aften. Selve pladsen var mennesketom men i den modsatte ende af kirken der hvor hovedgaden der førte op til kastellet startede sad en større gruppe mænd på deres bedetæpper og røg på en vandpibe mens de snakkede stille sammen.
Indgangspartiet til kirken bestod af tre enorme hvælvinger, den midterste større end de andre. Alle dannede de rammen om en stor mørkbejset trædør med enorme messing håndtag. Trædørene var udskåret i fineste detaljer og viste et øjebliksbillede af Sankt Roberts sejer over de vantro ved Turbessel.
Broder Maynard af Calais kiggede rundt på pladsen. Det kløede på issen under hætten i den store sorte hørkåbe, som udgjorde hans beklædning sammen med et brunt reb som bælte og et par leddersandaler. Hans øjne fæstnede sig et kort øjeblik på de siddende arabere. De ignorerede ham. De havde ingen interesse i hvad en munk af fremmed herkomst ville her sent på aftenen. Broder Maynard begyndte at bevæge sig ud på pladsen. Han satte farten op og gik med raske skridt ud mellem de første træer og videre over det åbne stykke plads og op til kirken.
Ved den vente af de tre porte stoppede Broder Maynard. Med hånden på det kølige løveudformede dørhåndtag, så han sig om: alene. Han famlede lidt i den store halsåbning men tilsidst lykkedes det ham at finde en stor metal nøgle.
Døren til kirken åbnede sig langsomt. Det store mørke rum lå stille hen. En kraftig lugt af voks og krydderier prægede luften. Broder Maynard lukkede døren bag sig knælede halvt og gjorde korsets tegn: "Verbi divini minister sum". Ekkoet af hans ru barytonstemme klingede hult i kirkerummet på trods af at han hviskede. Han løftede op i kåben og spændte sværdbæltet af og stillede det tunge sværd med den flot udsmykkede skede lige inden for døren. Med lange skridt begynde han at gå op mellem de to store rækker af groft udskårede bænke.
Claves Sancti Petri var bygget som et ligebenet kors med fire næsten lige store skibe. Her i indgangspartiets skib var der gjort plads til borgere og soldater. De to skibe til venstre og højre for indgangen var udfyldt med små båse hvor de agtede borgere kunne sidde og modtage guds velsignelse. I midten var en hævet repos hvor på alteret stod. Det var nok det mest besynderlige i hele kirken. Hvor alle væge var bemalet, paneler smukt udskåret, søjler af poleret italiensk marmor var alteret ikke andet en aflang, fint udhugget sandstensblok med en simpel hvid dug over. For at kompensere havde man placeret et smukt 40 cm højt kors af elfenben og guld midt på alteret samt to store lyssestager med nu halvt nedbrændte hvide vokslys. Korset så meget lille ud i forhold til den store aflange stenblok.
Broder Maynard stoppede da han nåede de første trin op til alteret. Knælede igen og bad en stille bøn: "Tilgiv mig fader, for hvad jeg skal til og gøre". Han rejste sig op og gik med resolutte skridt op af de fire trin, op til alterstenen. Stående foran den enorme sten tøvede han. Alteret nåede ham til midt på maven og det var kun toppen af vokslysene der ragede op over hans hoved.
Oppe fra kastellet begyndet en klokke at ringe. Den kunne høres over hele byen. Flere sekunder efter det tredie slag havde lydt kunne ekkoet fra dalen høres. Der gik imidlertid ikke lang tid før at klokken igen begynde at ringe. Denne gang var det ikke tidens rolige slag, men en vedvarende alarmringen. Et sted ovre bag staldene kunne et rødt skær ses og en tæt røgsøjle krøb langsomt op i mod himlens stjerner. En brand inden for ringmuren. Kort efter blev Simonporten åbnet og mænd begyndte at hente vand fra voldgraven som de kastede på flammerne i et forsøg på at stoppe ildens hergen.
Men, da morgenen kom var staldene brændt ned. Heldig vis var der nogen der havde tænkt hurtigt og sluppet alle hestene løs så kun de 12 muldyr og æsler var omkommet samt en staldknægt og den hore som han lå sammen med. Det var først til morgenmessen at præsten opdagede at alterkorset var væk.
Dette eventyr forgår i årene efter det første korstog i grevskab Edessa i det nord østlige af kongedømmet Jerusalem, regeret af Kong Baldwin d. II regerer. Spillerne er en del af det tribunal der skal finde skyldige sagen og helst genanskaffe tyvekosterne. Spillet kræver ingen erfaring med regler og kræver heller ikke nogen enorm viden angående korstogene. Der vil også være en introduktion til dem.
Hier gespielt worden
Viking-Con 24 (2005) |
Links
Korrektionen für diese Seite einschicken