Over Afgrunden
Von
Herunterladen
Beschreibung
"Alt begynder med døden," tænkte han, mens han betragtede det store maleri. Den gang det blev malet, havde meget virket helt anderledes: Det Gode mod Det Onde. Retfærdighedens Sejr. Heltemod uden sidestykke. Men mod Tiden kæmper selv helgener forgæves, og han måtte indrømme, at det monumentale billede i dag nærmest virkede lidt latterligt i museets klare lys. Han havde dog altid selv været ret glad for netop det billede, og det var med en følelse af afmagt og sorg, at han nu tog den uundgåelige beslutning.
Der var ting, der måtte gøres, spådomme at opfylde, løfter at indfri.
Senere samme aften pakkede han de klistrede rester af den uheldige museumsvagt ind i plastik før han lagde dem i bagagerummet. Mens han kørte hjem gennem den regnvåde og skumringsramte storby, tænkte han endnu en gang på grunden til, at han nu var i gang med at ødelægge så meget af det, han var kommet til at stå for. Enhver handling har konsekvenser: Der var en død, han havde levet for, og der var liv, han måtte dø for. Legendens sidste afsnit skulle skrives. Folket havde endnu en dom at afsige.
Tiden var inde.
"Du har sikkert mange ubesvarede spørgsmål, som du står her indsmurt i døde krigeres blod." sagde en stemme nogle dage senere i hvad der virkede som en helt anden verden. "Hvornår begyndte det? Hvordan vil det ende? Det kan nemt blive en meget lang historie, og lige nu kan jeg kun sige, at jeg har holdt øje med dig: Du og dine venner har klaret jer over al forventning. Med mod, stædighed og intelligens har I kæmpet jeg gennem farer, overvundet forhindringer, tydet spor og afsløret, hvad andre har villet holde hemmeligt. I har også vist jer beslutsomme, hensynsløse og brutale, når det var nødvendigt. Selvom jeres menneskelige følelser har været tæt på at spolere jeres dømmekraft, er der ingen tvivl om, at I er værdige. - De som skal dø, hilser dig, som gladiatorerne plejede at sige."
Hier gespielt worden
Links
Korrektionen für diese Seite einschicken